Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Fire ud af 10 danske virksomheder ramt af ransomware: Medarbejderne er et alvorligt sikkerheds-problem

Fire ud af 10 danske virksomheder har ifølge ny undersøgelse fra KMD været ramt af succesfulde ransomware-angreb i det seneste år. Det største sikkerhedsproblem overhovedet er medarbejderne.

Mere end fire ud af 10 - 41 procent - danske virksomheder har været ramt af succesfulde ransomware-angreb i det seneste år.

Det fremgår af en undersøgelse udarbejdet af KMD Analyse med deltagelse af godt 700 medarbejdere i mellemstore og store danske virksomheder.

43 procent af de adspurgte it-sikkerhedsansvarlige har ifølge KMD 'kendskab' til succesfulde angreb, hvoraf langt størstedelen er ransomware-angreb, der har blokeret for organisationens data - i øvrigt uden at det har været muligt at spore bagmændene.

Du kan læse om, hvordan et ransomware-angreb foregår her: Dansk kommune ramt af ransomware-angreb - fik løst problemet på en smart og enkel måde

Sikkerhedsorganisationen DK-Cert har fornylig ligeledes fastslået, at ransomware er blandt de alvorligste sikkerhedstrusler lige nu.

Det kan du læse mere om her: Ransomware, sikkerhed i biler og DDoS-angreb: Her er de værste sikkerhedsplager lige nu

Til gengæld har ingen af de adspurgte it-sikkerhedsansvarlige kendskab til, at organisationen er blevet hacket på den måde, som man ofte ser i film, hvor en hacker via sine fantastiske tekniske evner og med dansende fingre på tastaturet formår at hacke sig ind til virksomhedens forretnings-data.

Det næststørste problem efter ransomware er blokering via DDoS-angreb, som ni procent af de it-sikkerhedsansvarlige har oplevet.

Medarbejderne er det svageste led

Spørger man de sikkerheds-ansvarlige er de ikke i tvivl: Den allerstørste risiko i virksomheden er medarbejderne - og altså ikke hackere, aktivister, utilfredse kunder, industrispioner eller andre.

Næsten alle deit-sikkerhedsansvarlige peger således på, at 'uopmærksomme medarbejdere' er en alvorlig trussel mod it-sikkerheden - ikke mindst fordi det ofte blot kræver et enkelt klik på en attachement eller lignende frigive ransomware eller lignende.

Det fremgår da også af undersøgelsen, at langt de fleste hacker-forsøg sker via tilsendte e-mail.

Det ligger i ransomwarens natur, at den farlige kode kan ligge gemt i systemerne i lang tid, inden den aktiviteres og systemerne blokeres.

EU-forordning på vej

KMD-undersøgelsen viser også, at der blandt de it-ansvarlige er stor opmærksomhed på den kommende persondata-forordning fra EU.

Med forordningen indfører EU mulighed for en række ret markante sanktioner, hvis ikke organisationerne får totalt styr på deres håndtering af personfølsomme data.

Det kommer til at kræve et nyt fokus og en række investeringer, vurderer de adspurgte i undersøgelsen.

Computerworld afholder i den kommende tid heldags-seminarer om den kommende forordning og den konsekvenser for CIO'erne.

Det kan du læse mere om her: Nu kommer den nye EU-persondataforordning: Kom godt i gang på Computerworlds store heldags-seminar

Se hele undersøgelsen fra KMD her: Informationsssikkerhed i store danske virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere