Artikel top billede

Sådan skifter bank it-platform: "En tjekliste er altid utilstrækkelig, for du har altid glemt noget"

Når du skal flytte over en milliard dataposter, kan du godt droppe tjeklisten. Læs her hvordan Spar Nord flyttede hele butikken på en weekend.

Når banker skifter it-systemer er der ikke plads til fejl. Så da Spar Nord i weekenden flyttede ikke mindre end én milliard transaktioner og mere end 40 millioner dokumenter til et nyt system, var det faktisk syvende gang, de enorme datamængder blev konverteret.

"Den væsentligste måde at sikre sig er at holde generalprøver. En tjekliste er altid utilstrækkelig, for du har altid glemt noget, og det bliver synligt i prøvekonverteringer. De koster penge og tager tid, men det giver kvalitet," fortæller bankdirektør John Lundsgaard.

Prøv, prøv og prøv igen

Spar Nord skifter fra SDC til en it-platform hos BEC, og det betyder tre ting. Prøver, prøver og flere prøver.

Det enorme ekstraarbejde med at konvertere alle bankens data blev gennemført ikke bare en, men fem gange. Og så var der også lige en fuld generalprøve, før slaget rigtigt gik løs. Men det har bestemt ikke været et spild af tid, mener John Lundsgaard.

"Vi har holdt fem prøve-konverteringer og en generalprøve. Det har afluset rigtigt mange fejl. Jeg skal love dig, at man kunne se forskel allerede fra første prøve til anden prøve," griner bankdirektøren.

Alle mand til tasterne

Samlet set sad 350 folk fra både Spar Nord og BEC ved tastaturerne hele weekenden for at facilitere systemskiftet. Oven på sådan en omgang kan man godt have brug for at slappe af, men det må vente.

"Vi er færdige med konverteringen, men nu begynder ekseveringen," fortæller John Lundsgaard.

Den eksekvering får Spar Nord hjælp til fra kolleger i 15 andre pengeinstitutter, som samlet stiller med 120 medarbejdere i overgangsfasen. De skal hjælpe Spar Nords medarbejdere med at blive hjemmevante i den nye it-platform.

To år og så færdig

Bankens skift til BEC begyndte for halvandet år siden, og officielt slutter projektet 1. november.

"Men det stopper jo aldrig. De her ting står ikke stille, så der er altid noget at gøre," som John Lundsgaard siger.

"Måske ti procent af de ting vi skal ordne, er udskudt fra før konverteringen, men 90 procent kan vi først gribe an med, når vi er i drift. Det har vi så et halvt år til, og det niveau, vi når 1. november er standardniveauet."

Det kan virke lidt mystisk, at sætte en slutdato frem for et slutmål, men der er mening med planen, fortæller John Lundsgaard.

"Projekter som det her, må ikke løbe længere end to år, hvis vi skal bevare engagement og momentum."

Ledelsen har da også været meget fokuserede på, at projektet ikke skulle sande til.

"Vi har det sidste halve år mødtes en gang om ugen for at tage status og træffe beslutninger om det her, så der er beslutningskraft tilstede i projektet for at forhindre bureaukratisk selvsving."

Læs også: Her kan den danske stat lære noget: Sådan skifter Nordea it-platform til 7,5 milliarder kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren