Artikel top billede

Nye grafikkort fra Nvidia: Bedre og billigere end de bedste på markedet i dag

Nvidia har lanceret to nye grafikkort, GTX 1070 og 1080, to kort som overrasker både på pris og på den vilde ydeevne.

Nvidia har lanceret to nye grafikkort i forbindelse med afsløringen af den nye Pascal-arkitektur, nemlig GTX 1070 og 1080. 

Særligt 1080 ser ud til at være et rigtigt spændende kort, på grund af den vilde ydeevne samt den relativt lave pris på 599 dollars, cirka 4.000 kroner. 

Hvor vild en ydeevne? Tag sidste års hundedyre, men kraftige Titan X-grafikkort fra Nvidia, gør det mindre strømkrævende (fra 250W til 180W) men med endnu mere kraftig og skær i prisen fra 6.500 kroner til førnævnte 4.000 kroner.

Voila! GTX 1080. 

Selv det mindre potente, GTX 1070-kort er også bedre end sidste års Titan X-kort, men koster kun 2.400 kroner, hvilket for alvor åbner op for spil i ultra-settings hos selv de brugere, der tidligere ikke har haft råd til de dyreste grafikkort. 

Til sammenligning koster et GTX 980ti-kort stadig 4.500 kroner.

  GeForce GTX 1080GeForce GTX 980
GPU Architecture PascalMaxwell
Frame Buffer 8 GB GDDR5X4 GB GDDR5
Memory Type- Speed 10 Gbps7 Gbps
Boost ClockRelative1.4x1x
 Actual1733 MHz1216 MHz

Du kan læse flere specifikationer om de to nye kort på Nvidias hjemmeside.

Startskud for VR til masserne

Alene den tilsyneladende vilde forbedring i forhold til sidste års- X70 og X80-grafikkort er en nyhed værd, men de to nye kort vil også være med til at fremme den kommende VR-bølge.

Hvis du i dag vil spille Virtual Reality-spil, skal du udover en Oculus Rift eller HTC Vive også have en computer med mindst GTX 970 eller 980-grafikkort.

Det har været en dyr fornøjelse, men med den nye Pascal-arkitektur i 1070 og 1080-kortene, kan vi snart forvente at se endnu billigere modeller, der også kan køre de krævende VR-spil og headset. 

Nvidia GeForce GTX 1080 bliver sat til salg fra den 27. maj og GTX 1070 fra den 10. juni. Danske priser er endnu ukendte.

Læs også: Stortest af 17 grafikkort: Spilgrafik til ethvert budget




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer