Artikel top billede

Dells ubestridte topfigur Michael Dell har omdøbt sin baby og virksomhedens erhvervsafdeling i forbindelse med selskabets EMC-opkøb. Foto: Joachim Kühlmann Selliken

Efter Dells opkøb af EMC: Dell får nyt navn

Dell skifter navn på sit hovedselskab og sine løsninger til erhvervslivet, efter pc-giganten for nyligt har købt storage-selskabet EMC. Læs her, hvad Dell fremover vil kalde sig selv.

It-giganten Dell vil ikke stå tilbage for ærkekonkurrenten HP, når det kommer til at kreere nye navne.

HP har for nyligt ved sin opsplitning i to selskaber valgt at kalde sin erhvervsforretning for Hewlett Packard Enterprise, mens selskabet til salg af pc'er og printere nu hedder HP Inc.

Læs også: Dell-topchef i Danmark: Derfor skal man ikke have tiltro til succeshistorier om HP

Dell har med sit store EMC-opkøb også valgt at give sine forretningsområder nye navne.

Det fremgår af en mail fra selskabets stifter og hovedejer Michael Dell.

Her har han skrevet til selskabets medarbejdere lige før Dells 32 års fødselsdag og før, at selskabets konference EMC World i denne uge bliver skudt i gang i den amerikanske by Las Vegas med 14.000 kunder, partnere og slutbrugere.

"Jeg vil også fortælle navnet på vores kombinerede selskab, og jeg vil gerne have, at I var blandt de første til at vide, at efter transaktionen er gået igennem, vil vores familie af forretninger officielt vil være kendt under navnet Dell Technologies," skriver Michael Dell i sin mail.

Han forklarer samtidig, at Dell Technologies vil omfatte alle selskabets teknologier og brands som Dell selv, EMC, VMware, Pivotal, SecureWorks, RSA og Virtustream.

Velkommen til Dell EMC

Udover hovedselskabet med navnet Dell Technologies, er der også navneændring til selskabet kombinerede.

Det skifter nu navn til Dell EMC.

"Begge selskaber står for noget meget specielt for jer og vores kunder. Og vores kombination handler udelukkende om at kombinere det bedste fra begge selskaber. Vi er så stolte over, hvad vi skaber, og vi vil gerne have, at vores teams og hele økosystemet føler samme stolthed, tilhørsforhold og spænding," lyder det fra Michael Dell.

Derimod vil pc-forretningen bevare sit Dell-navn uden nogen tilføjelser.

"Vores client solutions-virksomhed vil få brandet Dell. Varemærkeværdien i Dell pc'en er uerstattelig," lyder det fra Michael Dell.

Her er planerne for Dell Technologies

Den ikoniske it-personlighed skriver samtidig i sin mail til medarbejderne, hvad selskabet skal satse på de i kommende år.

Her fremgår det med Michael Dells ord, at strategien går ud på at være førende inden for nutidens teknologi og stå klar med at kunne tilbyde cloud-parat infrastruktur fremover.

"Hvor det giver strategisk mening, skal vi levere integrerede løsninger inden for public, private og hybride clouds og sikkerhed, og i den gnidningsfrie teknologi-infrastruktur fra it-branchens førende konvergerede platforme til sensor-gateways. Pc'er og virtuelle pc'er på kanten af Internet of Things," skriver Michael Dell.

"Alt i alt er vi Dell Technologies. Jeg synes, det lyder godt, og jeg håber, at alle på holdet, vores kunder og partnere føler sig inkluderet i vores paraplyorganisation og er lige så spændte som jeg på, hvad fremtiden vil bringe," lyder det mod slutningen af Michael Dells mail til medarbejderne.

Læs også: 
Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Efter Dells gigant-køb af EMC: Her er de 10 største it-opkøb nogensinde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere