Artikel top billede

Alt for meget fokus på virtual reality - væksten kommer et helt andet sted

Virtual Reality til helt almindelige forbrugere bliver ikke en megasællert, vurderer analysefirma, der i stedet peger på, at der kan ventes massiv vækst for de mere erhvervsrettede produkter.

Det er svært ikke at blive en smule begejstret over alle de virtual reality-nyheder, der serveres i en lind strøm på de store tech-messer.

Smart og overbevisende ser det ud, når man "vandrer rundt" i de virtuelle verdener eller spiller spil og andre ting med et VR-headset på hovedet.

Men én ting er som bekendt den umiddelbare tech-fascination; noget andet er de kommercielle fremtidsudsigter.

Her kommer VR-produkterne til at få svært ved at følge med en beslægtet produktkategori i de kommende år: Augmented reality-briller til erhvervslivet.

Det er analysefirmaet ABI Research, der vurderer, at AR-brillerne vil kunne skabe en omsætning på 46 milliarder dollars, omkring 300 milliarder kroner, i år 2021.

Til sammenligning vil markedet for VR-headsets til den tid kun kunne klare en omsætning på, hvad der svarer til 98 milliarder kroner.

"Til trods for begejstring i år i spilsektoren, ligger de stærkeste muligheder i AR til virksomhedsbrug, fordi det giver virksomheder mulighed for at løse udfodringer med effektivitet på arbejdspladsen og finde måder at udnytte teknologierne til at forbedre eksperimenterende forretninger inden for retail og underholdning," skriver ABI Research blandt andet.

AR bliver tre gange så stort

Når AR-markedet forventes at være tre gange så stort som VR-markedet, skyldes det i høj grad, at det er virksomhederne, der er i sigtekornet med AR, mens VR umiddelbart sigter mere efter private forbrugere.

ABI Research fremhæver blandt andet industri-virksomheder, sundhedsområdet, det offentlige og militæret som oplagte AR-brugere i de kommende år.

Det ventes, at der i 2021 vil blive sendt 27 millioner AR-briller afsted fra producenternes fabrikker, og når man lægger salget af de mange software-løsninger sammen med selve brille-saget, ryger den samlede omsætning helt op på 750 milliarder kroner om få år ifølge ABI Research.

Analysefirmaet forventer dog, at også VR-produkterne nok skal begynde at sælge.

Det vil blandt andet ske med udgangspunkt i produkter som Oculus Rift, HTC Vive og Sonys PlayStation VR (PSVR), der alle lanceres i år.

Læs også:

Masser af virtual reality-nyheder: Minecraft og billigere headset på vej

Goldman Sachs: Virtual reality-markedet overgår pc-salget om 10 år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere