Artikel top billede

Flere danske banker i knæ: Ramt af alvorlige netbank-problemer

Opdateret: SDC er ramt er omfattende problemer, der i øjeblikket sender en stribe danske netbanker til tælling.

Det er langt fra kun hos Jutlander Bank, at netbanken i øjeblikket er presset i knæ, som Computerworld fortalte før frokost.

Læs den historie her.

Det viser sig nu, at en stribe danske banker oplever store problemer i dag, fredag, hvor det som bekendt er lønningsdag.

Det er nemlig driftsselskabet SDC, der har problemer.
 
SDC, der har en kundekreds på mere end 120 danske, norske, svenske og færøske pengeinstitutter og godt 500 medarbejdere i Ballerup ved København, står for driften af it hos 35 danske pengeinstitutter.

"Netbanken er nede"

Heriblandt finder vi Middelfart Sparekasse, der i dag har følgende besked til kunderne:

"Mobilbanken og netbanken er desværre nede. Vi arbejder intensivt på at få begge dele op at køre igen, og skriver her så snart det fungerer igen."

"Vi beklager de ulemper og problemer, driftsforstyrrelserne giver," lyder beskeden i øjeblikket hos Middelfart Sparekasse.

Hos Lån & Spar Bank lyder beskeden til kunderne:

"Der kan i øjeblikket opleves lange svartider. Dette gælder både for Netbanken og Mobilbanken. Vi arbejder på sagen."

Sparekassen Fyn, Sparekassen Kronjylland, BankNordik og Klim Sparekasse er også blandt de banker, der melder om lange svartider i netbank og mobilbank i øjeblikket.

Også Basisbank har problemer og udsendte fredag morgen følgende besked:

"Der er i øjeblikket ingen adgang til net- og mobilbanken. Vores dataleverandør arbejder på højtryk for at få systemerne op at køre igen."

Computerworld har talt med Jutlander Bank, der erkender, at det er uheldigt og voldsomt irriterede for banken og bankens kunder, at netbanken ikke fungerer - men at det er hos driftsselskabet SDC, at problemet ligger.

SDC arbejder på højtryk

SDC's direktør, Jesper Scharff, bekræfter over for Computerworld, at der er problemer med netbankerne:

"Det er korrekt, at vi har nogle udfordringer hos nogle pengeinstitutter med netbank. Det er ikke sådan, at man ikke kan komme på, men det kan godt tage lang tid."

"Men det er korrekt, at der kan være problemer med at komme på hos nogle af de pengeinstitutter, vi kører. Det arbejder vi selvfølgelig på højtryk for at få løst."

"Jeg kan ikke svare på præcis, hvad det skyldes," siger Jesper Scharff desuden. 

Læs også:

Stor dansk netbank presset i knæ på lønningsdagen - kunderne kan ikke logge ind




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere