Artikel top billede

Et vendepunkt er nået: Salget af smartphones falder for første gang nogensinde

Det er aldrig tidligere sket, at der er blevet solgt færre smartphone i et kvartal end i det tidligere kvartal, men det sker nu, hvor salget for første gang nogensinde falder. Få en forklaring på, hvad der sker her.

For første gang nogensinde i verdenshistorien er der blevet solgt færre smartphones i et kvartal end i det tilsvarende kvartal et år tidligere.

Sådan lyder det fra analysehuset Strategy Analytics, som vurderer, at der i årets første kvartal blev solgt 334,6 millioner smartphone-telefoner i verden.

Det svarer til et fald på tre procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor, hvor der blev solgt 345 millioner telefoner.

Faldet skyldes nærmest alene tilbagegang for to af de bedst profilerede og største leverandører, nemlig Apple og Samsung.

Begge disse selskaber har fået en ordentlig kindhest af forbrugerne, der langt fra har været så ivrige som tidligere efter at investere i leverandørernes telefoner.

Apple har således meddelt, at salget af iPhone er faldet med 16 procent til 51,2 millioner solgte enheder.

Især har det været slemt på det store kinesiske marked, hvor salget er faldet med 26 procent.

Afmatning i vækstmarkederne

Strategy Analysis peger da også på, at faldet skyldes, at vækstmarkederne, som ellers har været stor-aftagere af nye telefoner, er ved at være mættede.

Det drejer sig især om Kina og Indien.

Her har mange forbrugere nu allerede investeret i en smartphone. Det betyder, at salget nu er afhængigt af, at de skal udskifte deres nuværende modeller, hvilket typisk giver et mindre salg end i situationer, hvor forbrugerne skal investere i deres første telefon.

Hertil kommer, at forbrugerne generelt er tilbageholdende med pengene for tiden på grund af usikkerhed om den globale økonomi i den nærmeste fremtid.

Samsung solgte i kvartalet 79 millioner smartphone-telefoner, hvilket svarer til et fald på fire procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Ifølge analysehuset IDC er magtforholdene på smartphone-markedet ved at blive udfordret af fremadstormende kinesiske mærker, som i kraft af deres positioner på det enorme kinesiske marked reelt kan udfordre store spillere som Samsung og andre.

Samsung er fortsat verdens største leverandør fuldt af Apple.

På tredjepladsen kommer Huawei, mens den herhjemme helt ukendt producent, Oppo, er dukket op på fjerdepladsen over verdens største smartphone-producenter.

Oppo blev stiftet i 2011 og findes nu i Asien, Mellemøsten og Afrika.

Selskabet har i årets første kvartal solgt 18,5 millioner smartphone - 153 procent mere end i samme kvartal i fjor.

På femtepladsen finder vi det kinesiske selskab Xiaomi, mens også kinesiske Vivo ligger højt på listen.

Læs også:

Nedtur for Apple: Salg af iPhone falder for første gang siden 2007

Derfor har iPhone-salget ramt muren - og sådan kommer Apple tilbage på vækstsporet

Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere