Artikel top billede

Advarsel til Apple-brugerne: Dansk fup-mail i omløb - se den her

It-svindlere forsøger i øjeblikket ved hjælp af en udspekuleret, dansk phishing-mail at ramme de mange Apple-brugere.

En Computerworld-læser gør opmærksom på en ny phishing-mail, der er på dansk og foregiver at komme fra Apple.

Svindlerne forsøger at narre ofrene til at tro, at Apple har sendt dem en mail vedrørende et dyrt app-køb, som de så "heldigvis" har mulighed for at annullere ved at klikke på et link.

Mailen, som Computerworld har fået tilsendt, og som læseren også beskriver her, går på, at modtageren skulle have købt appen TomTom Premium HD den 25. april 2016.

Prisen er på 599 kroner.

Andre beretter desuden at have modtaget en lignende mail, blot med udgangspunkt i et køb af Navigon Navigation-appen.

Det er langt fra første gang, at Apple er udgangspunkt for fup-mails af denne type, og flere steder på nettet er der også debat om netop denne TomTom-relaterede mail, der altså ikke komme fra Apple, men forsøger at narre brugerne til at tro det - nu også i en dansk udgave.

Her er mailen:

Sådan spotter du svindel

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt den Apple-mail, du har modtaget, er ægte, kan du tjekke Apples guide til at vurdere dette.

Her fremgår det blandt andet, at Apple aldrig vil bede dig om fortrolige oplysninger via email, og at Apple-mails med links, der ikke henviser til Apples sider, ikke kommer fra Apple.

Apple skriver blandt andet:

"En ‘phishing'-hacker opretter avancerede websteder, der ligner iTunes, med det ene formål at indsamle dine kontooplysninger. Ofte vil du i en falsk e-mail blive bedt om at klikke på en henvisning og besøge et af disse phishing-websteder for at ‘opdatere dine kontooplysninger'."

"Generelt foregår alle kontorelaterede aktiviteter direkte i iTunes-programmet og ikke via en webbrowser. Hvis du bliver bedt om at opdatere dine kontooplysninger, skal du kun gøre det i iTunes eller på en autoriseret side på Apple.com, f.eks. en Apple Store-butik på internettet."

Hvis du selv har modtaget en phishing-mail, der forsøger at udnytte, at du er Apple-bruger, kan du melde det her.

Læs også:

Pas på, Apple-brugere: Så god er den farlige snydemail

Phishing-angreb mod Rigshospitalet: Svindlerne sendte fup-mail - og fulgte op med telefonopkald




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere