Artikel top billede

Kilde: AV-Comparatives.

Stortest af 19 antivirusprogrammer: Disse programmer beskytter din maskine bedst lige nu

En håndfuld antivirusprogrammer klarer beskyttelsesopgaven til topkarakter, mens Microsofts sikkerhedsprogram ender som nummer sjok. Se listen over de programmer, der klarer sig bedst lige netop nu.

Sikkerhedssituationen på din computer bevæger sig hele tiden i takt med, at der kommer flere og nye angrebsmetoder, der vil bryde igennem din software-barriere.

Derfor arbejder den uafhængige testorganisation AV-Comparatives med et begreb, den kalder for Real-World Protection i sine test.

I praksis betyder det, at man i testen af antivirusprogrammerne forsøger, at ramme så tæt som mulig på den situation, som du står i hver eneste dag.

Det gør testfolkene ved hele tiden at tilføje de nyeste trusler til det testmateriale som av-programmerne fodres med.

Derfor opdateres testresultaterne også hver eneste måned, så både producenter og brugere kan følge med i, hvilket program, der i øjeblikket klarer sig bedst.

Den nyeste udgave er med testresultaterne fra marts. Testen omfatter 449 testeksempler.

Læs også: Morten Mogensens firma blev forsøgt svindlet, men snød selv svindleren: "Vi tager det som en oplevelse"

Der er testet på en Windows 7 Home Premium-maskine med SP1,  hvor alle tredjepartsprogrammerne er opdateret. Det er eksempelvis Adobe-programmer og Java.

Fokus i denne test har været på detektionsrate, eller med andre ord, hvor mange procent af de ondsindede koder programmerne kan opdage.

På graferne herunder kan du blandt andet se, at der er en stribe producenter, der klarer sig ganske godt.

Avira, BitDefender, F-Secure og Trend Micro gør således rent bord, de opdager alle de ondsindede koder, der proppes gennem testprogrammerne.

AVG er også godt med.

I den modsatte ende af skalaen går det knap så godt for Microsoft, der ender som nummer sjok med deres Securety Essentials version 4.8.

Ligeledes er det lidt overraskende, at det russiskproducerede Kaspersky-program befinder sig midt i feltet. Programmet plejer, at placerer sig i toppen af feltet.

Software-test er naturligvis ikke den endegyldige sandhed, men dog en strømpil, der viser et øjebliksbillede af, hvordan de enkelte programmer klarer sig under de valgte testkriterier.

Det er ligeledes ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller mulighed for at være med.

Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over hvilke programmer, der er gode til at klare truslerne lige nu.

Læs også: Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Du kan også selv klikke forbi AV-Comparatives webside, hvor du på en interaktiv grafik kan vælge forskellige parametre for, hvordan de forskellige programmer skal sammenlignes med hinanden.

Ligeledes finder du alle mulige andre test af sikkerhedsprogrammer på websiden.

Læs også:
Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

Retten til dit privatliv er et spil uden regler - og du har intet at skulle have sagt

Sikkerhedsfolk indrømmer: Vi udviklede malware for at ramme konkurrenterne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere