Artikel top billede

(Foto: Claus Sjödin)

Danske Bank advarer om ny fup-SMS: Forsøger at narre MobilePay-brugerne

Den uhyre populære løsning til mobile pengeoverførsler, MobilePay, bliver i øjeblikket forsøgt udnyttet via en fup-SMS.

Danske Banks MobilePay-løsning er efterhånden blevet så populær blandt danskerne, at også de it-kriminelle forsøger at udnytte den massive udbredelse.

Det er i hvert fald, hvad der er tilfældet med en ny SMS, der netop nu er i omløb.

"Ny svindel-SMS i omløb! Den ser ud til at komme fra MobilePay - det gør den ikke," advarer Danske Bank i et opslag på Facebook.

Banken forklarer, hvordan de kriminelle forsøger at udføre fupnummeret:

"Svindlerne vil have dig ind i MobilePay, og håber på, at din telefon er inficeret med såkaldt malware."

"Er den det, kan du møde en falsk MobilePay-side, som beder om koder og et billede af dit NemID," lyder det fra Danske Bank, der også har postet et billede, der viser den pågældende SMS.

Derudover lyder opfordringen fra Danske Bank på Facebook:

"Kender du nogen, der ved en fejl er kommet til at sende NemID og koder, skal de kontakte deres bank."

"Du har virus på din telefon"

Det er kun et par måneder siden, at Computerworld sidst kunne fortælle om en fup-SMS, der tikkede ind på danske Android-telefoner og blandt andet forsøgte at gå efter brugernes NemID og MobilePay.

Det oplyses ikke, hvor mange danskere, der har modtaget den nye fup-SMS, men i debatten under Danske Banks Facebook-opslag, kan flere nikke genkendende til fupnummeret:

"Den er ret nem at tro på. Jeg var tæt på, da den blev ved at poppe op. Stoppede dog, da den bad om mine data," skriver en MobilePay-bruger.

Hertil svarer Danske Banks support:

"Godt at høre, du nåede at stoppe. Bare husk at din telefon er inficeret med virus, så det er en god ide at få den renset. Ellers kan du risikere at få andre ubehagelige overraskelser."

Læs også:

Derfor bliver din MobilePay-app opdateret hele tiden

Farlig sms havner i danske Android-telefoner: Går direkte efter dit NemID og Mobilepay




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur