Schultz opsluger Dansk Internet Selskab

Schultz Grafisk tager content management-leverandøren Dansk Internet Selskab under sine egne vinger, fire år efter den første investering i selskabet blev foretaget. Nu handler det om at få synergier med Schultz Grafisks egen software til publicering, siger direktøren.

Et af Danmarks ældste selskaber inden for systemer til web-publicering, Dansk Internet Selskab, bliver nu lagt sammen med sin ejer, Schultz Grafisk.

Schultz, som også driver forlagsvirksomhed med lovinformation, købte halvdelen af content management-selskabet allerede i 2000 og de sidste aktier for knap et år siden.

Ifølge direktøren for Schultz Grafik, Michael Kanstrup, var den oprindelige plan at oprette en hel portefølje af selvstændige virksomheder. I dag koncentrerer Schultz-gruppen sig imidlertid om at høste synergierne mellem de forskellige forretningsområder, og det er årsagen til sammenlægningen.

Flytter til Albertslund

Dansk Internet Selskab bliver hjørnestenen i en ny enhed, Schultz IT, som CMS-selskabets stifter, Jakob Sand, skal stå i spidsen for.

Enheden får fra starten 27 medarbejdere, hvoraf de 22 kommer fra Dansk Internet Selskab. De vinker farvel til adressen med udsigt over søerne i København og flytter til en mere anonym adresse i vestegns-forstaden Albertslund.

For blot et par år siden var der 50 ansatte i Dansk Internet Selskab.

- Dansk Internet Selskab har i 2003 reduceret antallet af medarbejdere som så mange andre i denne her branche, konstaterer Michael Kanstrup.

Han pointerer, at Schultz har fortsat med at investere i Dansk Internet Selskab, der så sent som i januar blev tilført 8,5 millioner kroner.

Fokus på offentlige kunder

Både Schultz Grafisk har Dansk Internet Selskab har fokus på offentlige kunder. Dansk Internet Selskabs CMS- og dokumenthåndteringssystem Intrasuite er særligt målrettet på det offentlige, og Schultz Grafisk håndterer publikationer for blandt andet alle ministerier.

Schultz Grafisk udvikler skræddersyede systemer, der kan trække information ud af en database og publicere dem, hvad enten det sker på selskabets eget trykkeri eller på web. Det er omtrent samme forretningsområde som det langt større århusianske Stibo.

- Stibo har de helt store, internationale virksomheder som kunder. Vi går efter små og mellemstore danske kunder, forklarer Michael Kanstrup, som stadig henter hovedparten af omsætningen på trykkeri og prepress.

Han mener, at Schultz Grafisk og Dansk Internet Selskab supplerer hinanden godt.

- Dansk Internet Selskab har udviklet et standardsystem, og de data, som brugerne lægger i det, kan ikke umiddelbart trykkes. Vi hjælper kunderne, så de kan trykke eller publicere informationerne, der ligger i deres systemer, forklarer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere