Artikel top billede

Efter stor ståhej: FBI har ikke fundet noget at værdi på omstridt iPhone

FBI var på vej i juridisk krig mod Apple om adgangen til en krypteret iPhone. Men nu tyder det på, at den omstridte iPhone slet ikke indeholder data af værdi på for de amerikanske myndigheder.

Det viser sig nu, at det amerikanske forbundspoliti, FBI, tilsyneladende ikke har fundet noget af værdi på den meget omstridte iPhone, der har tilhørt terroristen Syad Rizwan Farook.

Han udførte sidste år en terrorhandling, der kostede 14 mennesker livet i den californiske by San Bernadino.

Indtil for nylig var FBI ellers klar til at føre en langvarig retssag mod Apple for at få adgang telefonen.

Men efter at politiet for uger siden fik hacket sig adgang til telefonen uden Apples hjælp, ser det nu ud til, at indholdet på telefonen er uden betydning for efterforskningen.

"Indtil videre er der ikke fundet noget af betydning på telefonen," siger kilder i det amerikanske forbundspoliti til den amerikanske tv-station CBS News.

Allerede i februar gjorde politichefen i byen San Bernadino, hvor terrorhandlingen fandt sted, dog opmærksom på, at det langt fra var sikkert at telefonen vil indeholde data af betydning for efterforskningen.

"Der er stor sandsynlighed for, at der ikke findes noget af værdi på telefonen," sagde han til den amerikanske radiostation NPR.

Læs også: Derfor er kampen mellem Apple og FBI langt fra slut

Myndigheder i kamp med Apple

Siden februar har myndighederne kæmpet for at få adgang til telefonen, og dermed få klarlagt om den indeholder væsentlige beviser.

Det har dog ikke været muligt på grund af det stadig stærkere kryptering, som Apple har indført på virksomhedens iPhones gennem de seneste år.

Disse bestræbelser fra myndighedernes side udviklede sig til en bemærkelsesværdig magtkamp mellem FBI og Apple, der tog sin begyndelse den 16. februar i år.

Her krævede en lokal domstol i San Bernadino, at Apple skulle konstruere en særlig udgave af styresystemet iOS, der ville give FBI mulighed for at oplåse den krypterede telefon.

Men for få uger siden meddelte FBI, at det var lykkedes at få adgang til telefonen uden Apple hjælp. Derfor valgte forbundspolitiet at indstille retssagen.

Læs også:
Betalte hackere: På denne måde fik FBI adgang til omstridt terrorist-iPhone 

Sådan kan FBI have hacket omstridt iPhone




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere