Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Oprørte byrådsmedlemmer i kommune siger nej til digital dagsorden: Vi vil have den på papir

Et forslag om digitalisering af dagsordenen til byrådsmøderne bringer sindene i kog blandt byrådsmedlemmerne i den nordsjællandske kommune. Læs hvorfor.

Digitaliseringen af Danmark, og naturligvis også de danske kommuner, har høj prioritet.

Men det er ikke alle deltagere i processen, der er lige begejstrede for, at tingene rykker fra papir til skærm.

Det oplevede deltagerne på et byrådsmøde i Gribskov Kommune.

Med udsigten til at skulle modtage dagsordenen til de kommende byrådsmøder digitalt fremfor på papir opstod, der nemlig total splittelse blandt mødedeltagerne.

Forslaget om digitalisering af dagsordenen, der nok er gængs arbejdsgang i de fleste virksomheder, blev stillet af det lokal parti Nyt Gribskov, der fortæller til Nyt om Nordsjælland, at modstanden mod forslaget kom som en overraskelse.

"Det kommer bag på os, at der kan være så stor uenighed mod at nytænke byrådsarbejdet. Vi beder borgerne bruge computeren til stort set al ting, så det ville klæde os at gøre det samme," siger Anders Gerner Frost fra Nyt Gribskov til Nyt om Nordsjælland.

Det, der blandt andet kom bag på Anders Gerner Frost var, at byrådsmedlemmer som Lone Møller (A) ligefrem truede med at udvandre fra mødet, hvis hun ikke i fremtiden kunne modtage sin dagsorden på papir.

Lone Møller, hvorfor reagererede du sådan?

"Det betyder meget for mig, at modtage dagsordenen på papir, som jeg eksempelvis kan tilføje noter på eller understrege emner," fortæller hun til Computerworld.

Når nu borgerne i jeres kommune skal bruge digitale redskaber, så skal byrådsmedlemmerne vel også?

"Ja, selvfølgelig skal vi det. Alle bilag er da også allerede digitale. Men for en person som mig er det langt lettere at benytte papir. Ligeledes kom forslaget som et lyn fra en klar himmel, da det ikke var blevet drøftet først. Hvis vi havde gjort det, så kunne vi nok også godt finde en løsning," fortæller hun.

Og hun står ikke alene med den holdning. Den bakkes op af mange andre medlemmer af byrådet i Gripskov.

"Det skal være frivilligt om man vil have dagsordenen digitalt eller på papir," siger hun.

Ingen skavanker

Efter de mange protester gjorde forslagsstillerne et forsøg på at tilpasse forslaget til kommunens regler, der også gælder for borgerne.

Her kan man søge om fritagelse for digital post, hvis der er en begrundelse for det, eksempelvis i form af funktionsnedsættelser.

Til det forslag siger Lone Møller til Nyt om Nordsjælland:

"Jeg har jo ingen særlige skavanker, så det er jo ikke ensbetydende med, at jeg så bliver fritaget."

Du kan læse mere om det kaotiske byrådsmøde her.

Læs også:
Gratis kontorpakke er klar i en spritny og velpoleret udgave

Så er den gal igen: Ny ransomware på spil i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere