Artikel top billede

I et blogindlæg, der er underskrevet af WhatsApps to stiftere Jan Koum og Brian Acton står der, at i den seneste opdatering af appen, der rullede ud tirsdag i denne uge, er alt indhold i appen nu er krypteret. Her ses Jan Koum til Mobile World Congress i 2014.

Efter FBI's iPhone-hack: App med en milliard brugere bliver totalt krypteret

Dårligt nyt for verdens efterretningstjenester. Nu bliver kommunikationen mellem mere end en milliard brugere af en populær app krypteret.

På verdensplan bliver den Facebook-ejede chat-app WhatsApp brugt af mere end en milliard brugere. Og nu er al kommunikation på appen blevet krypteret

Det har WhatsApp netop offentliggjort på virksomhedens blog.

I blogindlægget skriver WhatsApps to stiftere, Jan Koum og Brian Acton, at i den seneste opdatering af appen, der rullede ud tirsdag i denne uge, er alt indhold i appen nu med et trylleslag blevet krypteret.

"Ideen er simpel: Når du sender en besked, er det kun modtagerne af beskeden, der kan læse den. Ingen andre kan læse beskeden. Ingen cyber-kriminelle, ingen hackere og ingen undertrykkende regimer kan få adgang til den," lyder det i blogindlægget.

Selv ikke WhatsApps egne ansatte vil kunne få adgang til materialet, hvilket betyder, at den populære app ikke vil være i stand til at udlevere materialet til myndighederne, hvis den bliver mødt med en traditionel dommerkendelse.

I kølvandet på FBI-sag

Nyheden om at WhatsApps slår kryptering til kommer blot få uger efter, at det amerikanske forbundspoliti, FBI, og Apple udkæmpede en hård kamp om at få adgang til data på krypterede iPhones.

Her ankede Apple en kendelse fra en lokal domstol, der krævede, at Apple skulle konstruere en særlig udgave af styresystemet iOS, der ville give FBI mulighed for at få adgang til en krypteret telefon, som havde tilhørt en formodet terrorist.

I et interview med det amerikanske tech-magasin Wired medgiver WhatsApp-stifteren Brian Acton da også, at beslutningen om at indføre kryptering næppe vækker jubel hos myndigheder og efterretningstjenester rundt omkring i verden.

"Vi mener at kryptering er med til at gøre verden mere sikker, selvom mange folk hos myndighederne ikke er enige med mig i det," siger Brian Action til Wired.

Her forklarer han også, at kryptering er en fordel for alle, der ønsker at udføre forretninger eller have fortrolige samtaler om personlige emner som eksempelvis deres sundhedstilstand uden at blive udsat for aflytning.

"Du kan endda være en whistleblower uden at skulle bekymre dig," siger han.

Læs også: Derfor er kampen mellem Apple og FBI langt fra slut

Den amerikanske nyhedsstation CNN har tidligere hævdet, at netop WhatsApp har været brugt af terroristerne bag terrorangrebet i Paris sidste efterår, og i den danske podcast "Historien om Lukas" fra Third Ear og Politiken bliver det fortalt, at danske Syriens-krigere ofte kommunikerer via lydfiler, der udveksles via "chat-programmer", som efterretningstjenester har svært ved at få adgang til.

Købt af Facebook for svimlende beløb

WhatsApp blev stiftet i 2009, og i februar 2014 blev appen opkøbt af Facebook for et svimlende beløb på 19 milliarder dollar, hvilket på daværende tidspunkt svarede til knap 100 milliarder kroner.

På daværende tidspunkt havde WhatsApp 450 millioner brugere, og sidenhen har brugertallet rundet en milliard.

Læs også:
Apple vil stramme kryptering til nye højder i kølvandet på spionsag: Glemmer du din kode, er der nul hjælp at hente

Den utrolige historie om manden som Zuckerberg gjorde til mange-milliardær




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere