Artikel top billede

De første it-folk dukker nu frem fra Panama-papirerne

Navnene på to prominente it-folk er nu dukket op i forbindelse med de mange dokumenter om skattely-selskaber i Panama. Om de har spillet en aktiv rolle i sagerne er dog tvivlsomt.

Politikere, sports- og erhvervsfolk dukker frem i en lind strøm som stiftere af tvivlsomme firmaer, hvis formål handler om at skjule indtægter for skattevæsnet, i det mellemamerikanske land Panama.

Og nu dukker der også navne på it-folk op.

Det er i første omgang den dømte person bag en af landets største it-svindelnumre Stein Bagger, der ifølge Børsen var medejer af firmaet Agios United, som skulle have fået assistance fra det skrupelløse advokatfirma Mossack Fonseca i Panama til at danne et skattely-selskab på Seychellerne.

Fedtet ind i sagen

Også Navision-manden Erik Damgaard nævnes i papirerne i samspil med investeringsmanden Mark Szigethy, skriver Børsen.

Mark Szigethy har angiveligt skabt et Panama-baseret selskab gennem Mossack Fonseca med navnet Templeview, der har købt aktier i Netbooster, samtidig med at Erik Damgaard sad med i bestyrelsen for det danske selskab.

Erik Damgaard mener dog ikke, at han har spillet en dobbeltrolle i dette forhold, og han siger direkte til avisen, at "det har jeg ikke noget at gøre med."

At hans navn nævnes i denne sammenhæng, tager den tidligere Navision-mand da også ganske roligt.

"Det ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal sige til. Det er så længe siden alt det der, så jeg kan vel bare sige nå," udtaler han til Børsen.

Læs også: Erik Damgaard klar med nyt økonomisystem: "Jeg er back in business"

Også stifteren af selskabet Templeview, Mark Szigethy, kan fortælle, at firmaet var en del af hans forretning og ikke Navision-mandens.

"Det var ikke Eriks (Damgaard, red.) selskab, det var mit 100 procent," siger Mark Szigethy til Børsen.

Erik Damgaards rolle ser således ikke ud til at være som aktiv deltager i kunstige firmakonstruktioner, men mere som en erhvervsmand, der er blevet fedtet ind i begivenhederne.

Messi og Putin i samme båd

I den mere kulørte ende er der fundet forbindelse mellem Panama og filmstjerner som Jackie Chan, middelmådige fodboldspillere som Brian Steen Nielsen og kæmpe fodboldstjerner som Lionel Messi.

Blandt politikerne er det Islands premierminister og Ruslands præsident, Vladimir Putin, der trækker opmærksomheden lige nu.

En af de virksomheder, der har formidlet kontakterne til advokatfirmaet i Panama, som ifølge kritikere hjælper med at skjule velhaveres og virksomheders formuer for skattemyndigheder, er banken Nordea, der ser ud til at have spillet en uheldig rolle i den formidling.

Indholdet i de 11,5 millioner, som er blevet lækket fra virksomheden Mossack Fonseca, vil i den kommende tid bliver gennemtygget af journalister og eksperter verden rundt, hvilket uden tvivl vil sætte langt flere navne på persongalleriet over skatte-fjendtlige personer og virksomheder.

Læs også:
Læren i 'Panama Papers' for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre

Derfor er USB-nøglen samfundets vigtigste it-redskab




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere