Artikel top billede Ikon

Myndigheder presser på: Google tvinges til at åbne låste telefoner

Det er ikke kun Apple, der er i FBI's søgelys. Amerikanske myndigheder har gentagne gange ligeledes forsøgt at få Google til at tvangsåbne brugernes låste telefoner.

Amerikanske myndigheder har gentagne gange forlangt, at Google åbner mobiltelefoner for at hjælpe politimæssig efterforskning på vej.

Det skriver Wall Street Journal i kølvandet på den omstridte iPhone-sag, hvor det amerikanske forbundspoliti, FBI, har forlangt, at Apple installerede en bagdør i selskabets iPhones, så politiet kunne komme ind i låste telefoner.

Dette har Apple konsekvent afvist.

Til sidst og efter en heftig debat lykkedes det dog FBI at skaffe sig adgang uden Apples hjælp.

Det kan du læse mere om her: Derfor er kampen mellem Apple og FBI langt fra slut

Ifølge Wall Street Journal har de amerikanske myndigheder 63 gange bedt en domstol om at forlange, at Google eller Apple tvangsåbnede låste telefoner.

Ifølge avisen er det uklart, hvad resultatet af anmodningerne har været.

Men indtil Apples pludselig modstand i den seneste sag, har det nærmest været rutine for de amerikanske domstole at godkende anmodninger af denne type.

Det har tidligere været fremme, at Apple har hjulpet amerikanske myndigheder med at åbne iPhones mere end 70 gange.

Også Google har hjulpet til mange gange, skriver Wall Street Journal.

"Vi gennemgår nøje stævninger og retskendelser for at sikre, at de både i ånd og bogstav er i overenstemmelse med loven," lyder det fra Google til Wall Street Journal.

Ifølge selskabet har Google imidlertid aldrig modtaget et krav som det, som Apple forleden modtog fra FBI om at indbygge en permanent bagdør i telefonerne.

"Og vi vi kraftigt modsætte os det, hvis det skete," lyder det fra Google.

Læs også:

FBI: Vi kan hacke iPhone uden Apples hjælp

FBI tvangsåbner iPhone uden om Apple - dropper retssag mod Apple

Sådan kan FBI have hacket omstridt iPhone


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere