Artikel top billede

Er din bil blandt dem? Disse 24 biler sårbare over for hackere

De nøglefri biler vinder frem, men du skal være forsigtig: Disse 24 bil-modellers nøglefri systemer er så usikre, at hackere har meget nemt ved at opfange signalerne og stjæle bilerne.

Det er meget smart og praktisk, at man kan tænde sin bil uden fumleri med de klassiske bilnøgler, men blot ved at trykke på startknappen i bilen.

Mange - især dyrere - bilmodeller anvender i dag de nøglefri systemer, hvor bilen 'genkender' føreren via en elektronisk nøgle, som chaufføren blot skal have i sin lomme, hvorfra den udsender et signal, som bilen opfanger, hvorefter den altså skal tændes.

Men langt fra alle de nøglefri systemer er sikre.

Det viser en undersøgelse fra den anerkendte tyske bil-sikkerheds-sammenslutning ADAC (Allgemeine Deutsche Automobil-Club).

Den bunder i en test, hvor ADAC har foretaget et såkaldt "amplification-angreb" mod bilerne.

Det er reelt et hacker-angreb, hvor signalet fra de trådløse sendere via en forstærker opsnappes på lang afstand og dernæst anvendes til at åbne bilerne og starte dem.

Det betyder, at en bil-tyv på lur eksempelvis på flere hundrede meters afstand kan opsnappe det trådløse signal fra en sender, der ligger i bil-ejerens lomme, i en taske eller i et hjem, og dernæst stjæle bilen fra dens p-plads.

Ifølge ADAC er de nedenstående 24 biler fra 19 kendte bil-producenter sårbare: Her kan signalerne nemt opsnappes og bilen stjæles uden at hackerne efterlader det mindste spor at gå efter.

Kan købes af alle

Det påkrævede udstyr kan købes af alle og enhver, mens det kræver basal teknologisk viden på det niveau, som man kan få på en mellemlang teknologisk uddannelser, som mange ligger inde med.

ADAC's teknikere fandt i undersøgelsen ud af, at radioforbindelsen mellem den trådløse nøgle og bilen nemt kan forstærkes, så den rækker flere hundrede meter.

Det kan nemt udnyttes af hackerne, da de dermed kan kopiere nøglen selv når den eksempelvis ligger i ejerens hjem eller i ejernes lomme.

Det samme gælder i øvrigt bilens alarm-systemer, lyder det fra ADAC.

Organisationen vurderer, at flere hundrede tusinder biler er særligt sårbare overfor at få opsnappet de trådløse nøglers signaler.

Ifælge ADAC kan metoden kun anvendes, når den originale sender er i nærheden, men det hindrer i flere tilfælde ikke, at tyven bliver stoppet, når bilen løber tør for brændstof, da flere biler kan tankes med motoren tændt.

Bil-ejere med trådløse tændingsnøgler bør udvise øget opmærksomhed i den måde, som de opbevarer deres nøgler på, lyder det fra ADAC.

De særlige følsomme bilmærker er ifølge ADAC:

- Audi A3.

- Audi A4.

- Audi A6.

- BMW 730d.

- Citroën DS4 Crossback.

- Ford Galaxy.

- Ford Eco-Sport.

- Honda HR-V.

- Hyundai Santa Fe CRDi.

- Kia Optima.

- Lexus RX 450h.

- Mazda CX-5.

- Mini Clubman.

- Mitsubishi Outlander.

- Nissan Qasqai.

- Nissan Leaf.

- Opel Ampera.

- Range Rover Evoque.

- Renault Traffic.

- Ssangyong Tivoli XDi.

- Subaru Levorg.

- Toyota RAV4.

- VW Golf GTD.

- VW Touran 5T.

Læs mere om ADAC's undersøgelse her.

Læs også:

Farlige hacker-fif: Her er hackernes hemmelige metoder

Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere