Artikel top billede

Apples slagsmål med FBI om kryptering af iOS har stået på i halvandet år

Balladen om Apples kryptering af iPhonen har stået på bag kulisserne i lang tid, inden den blev offentlig.

Apples batalje med det amerikanske forbundspoliti, FBI, om politiets adgang til krypteret indhold på iPhonen, har stået på i 18 måneder, selv om den først kom til offentlighedens kendskab fornylig.

Det kan du læse mere om her: Ærkefjende bakker Apple op i kampen mod FBI: Kan udvikle sig til kæmpe retssag

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg har FBI nemlig haft krypteringen i kikkerten, siden iOS 8 blev lanceret i sommeren 2014.

Både FBI og Apple forventede imidlertid, at den amerikanske regering ville tage deres parti i sagen.

Ifølge Bloomberg mødtes Apples chefjurist, Bruce Sewell, med repræsentanter fra Det Hvide Hus i Washington i tiden efter Apples Worldwide Developers Conference i 2014.

Her drøftede partnerne netop de nye sikkerhedsfunktioner og privacy-indstillinger i iOS 8.

På den anden side havde FBI i årevis været bekymret over Apples krypteringsarbejde i årevis.

iOS 8 blev et vendepunkt: For ganske vist ville Apple som hidtil fortsat hjælpe myndighederne med at få adgang til iCloud-konti, men med iOS 8 blev data på selve iPhonen gjort utilgængelig - også for Apple.

Det huede ikke FBI.

Apple troede imidlertid ifølge Bloomberg, at den amerikanske regering var på selskabets side. Topchef Tim Cook har således mødtes med folk fra Det Hvide Hus 14 gange i de seneste seks år.

FBI vurderede omvendt, at præsident Barack Obama støttede FBI's synspunkter i sagen.

Efter sagen for alvor er brudt ud, har det vist sig, at Barack Obama ikke er tilhænger af, at det med lov bestemmes, at myndigheder kan få adgang til smartphones, men at han heller ikke støtter Apples krypterings-arbejde (selv om han støtter kryptering generelt).

Ifølge Bloomberg besluttede FBI sig for at involvere offentligheden i sagen, fordi Det Hvide Hus ikke ville sætte Apple på plads.

Derfor besluttede FBI's ledelse sig for offentligt at lufte deres bekymringer om konsekvenserne.

Du kan læse hele Bloombergs gennemgang af sagen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere