Artikel top billede

(Foto: gratis /)

Pizza-kæde bygger robot-biler til mad-levering

I de kommende år bliver der testet ganske alternative leveringsrobotter på vejen og i luften. Læs her, hvordan pizzakæden Domino's Pizza fremover helst vil sende pizzaen ud til kunderne.

Efter Amazon for nylig fortalte verden om sine drone-leveringer af bøger og andet materiale fra net-butikken, barsler fast food-kæden Domino's Pizza nu med robotbiler til madlevering.

Den første prototype fra pizzaselskabets DRU-afdeling (Domino's Robotic Unit) er blevet udviklet i samarbejde med det australske tech-iværksætterselskab Marathon Targets til at køre på vejene i Australiens største delstat Queensland.

Læs også: Her er Amazons nye post-drone - pakker vil stå på dit dørtrin 30 minutter efter bestilling

Pizzaleverings-robotten er i store stræk bygget op som en selvkørende bil med sensorer på ydersiden, hvor indmaden er proppet med militært robot-isenkram for flere tusinde australske dollar.

Blandt andet har pizzarobotten indbygget gps med forbindelse til Google Maps og det samme LIDAR-systemet til afstandsmåling, som bliver brugt til selvkørende biler.

Det skriver Engadget.com.

Har indbygget pizzarum

Pizzakæden, og it-iværksætterfirmaet Marathon Targets har arbejdet sammen med Queenslands Transportdepartement for at udvikle en trafiksikker madlevering.

De første pizzaer er således allerede blevet leveret fra den selvkørende pizza-robotten, som udover sit navigationsudstyr også er i besiddelse af en pizzaboks med kode på.

Dette rum er bygget, så ingen forbipasserende med lange fingre får sig et stykke gratis pizza.

Når robotten triller op til en ens fortovskant er det derfor også kun personen med ordren, der med en mobil-kode kan åbne rummet ind til pizzaen.

Udover et rum med opvarmningsmuligheder er der også rum til kølige drikkevarer.

Domino's Pizza har meldt ud, at selskabet arbejder med globale partnere for at få rullet pizzaer ud på gade og stræder i andre lande end Australien, hvor det forventes, at de selvkørende pizzapiloter bliver et helt almindeligt syn om få år.

Læs også:
Ny advarsel fra politiet: Pas på - hackere kan overtage din bil




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere