Artikel top billede

Stiftere af Drupal og Wordpress ikke i tvivl: Internettet er truet

Det åbne og frie internet er truet af få, meget dominerende internetgiganter, mener Dries Buytaert, der står bag open source CMS'et Drupal. Han bakkes op af stifteren af Wordpress.

"Kan vi redde det åbne internet?"

Sådan spørger Drupal-stifter Dries Buytaert i et blogindlæg.

Det belgisk fødte open source-ikon er bekymret, når han betragter udviklingen på internettet i de 15 år, der er gået, siden han udviklede den første version af Drupal-CMS'et.

Dengang var selskaber som Google, Facebook og Twitter endnu ikke blevet til de gigantwer, de er i dag, og det var derfor grundlæggende et andet internet dengang.

"I de tidlige dage føltes internettet som et frit område, der tilhørte alle. Der var ikke en virksomhed, der dominerede som et access point eller kontrollerede, hvad brugerne så. Det er det, jeg kalder det åbne internet."

Derfor er der et problem

Dries Buytaert mener, at internettet har forandret sig drastisk over det seneste årti i retning af et mere lukket internet.

"I stedet for et decentralt og åbent landskab, interagerer mange mennesker i dag primært med en håndfuld store platforms-virksomheder online, eksempelvis Google eller Facebook."

"For mange brugere er Facebook og Google ikke en del af internettet - de er internettet," skriver Drupal-stifteren.

Et af problemerne ved det er, ifølge Dries Buytaert, at det eksempelvis bliver en virksomhed som Facebook, der bestemmer, hvad der er på "internettet", og en virksomhed som Googles algoritmer, der definerer, hvilke informationer, man kan søge sig frem til.

Han roser dog også de nævnte selskaber for at have gjort det lettere at anvende internettet og for at have koblet så mange mennesker sammen.

Wordpress-stifter bakker op

Samtidig mener han dog, at der er tale om en bekymrende udvikling, der kan få store konsekvenser på sigt.

"Det internet, vi bygger i dag, vil være fundamentet for kommende generationer. Det er altafgørende, at vi griber det rigtigt an," skriver Dries Buytaert og spørger, om vi ønsker åbenhed og gennemsigtighed eller siloer og lukkede miljøer?

Dries Buytaert er langt fra den eneste, der er bekymret.

Eksempelvis skriver stifteren af Wordpress, Matt Mullenweg, som en reaktion på opråbet fra Drupal-stifteren:

"Jeg er enig i og bakker op om stort set alt i det indlæg."

Dries Buytaert startede udviklingen af Drupal i 2000, da han studerede på universitet i Antwerpen.

Siden er det blevet et af verdens mest populære CMS'er, og open source-systemet anvendes i dag på millioner af websider verden over og også på en lang række danske websider, heriblandt Berlingske, DR og TV2.

Læs også:

The missing link i app stores: Hvordan hindrer vi det totale kaos?

Nu frigives Drupal 8: Derfor er det et paradigmeskift for det populære CMS




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel