Artikel top billede

Dansk top-CIO har fået skriftlig advarsel: "Jeg vil nøjes med at sige, at jeg tager tingene til efterretning"

Interview: Region Sjællands it-direktør Per Buchwaldt har fået skriftlig advarsel af regionens øverste ledelse.

Efter yderligere en fyring i Region Sjællands topledelse er it-direktør Per Buchwaldt indstillet på at se fremad og passe sit arbejde, efter at regionens direktion i dag gav ham en skriftlig advarsel for det manglende tilsyn og kontrol med regionens it-indkøb.

I samme åndedrag fyrede regionen økonomidirektør Morten Koch, som konsekvens af en kritisk revisionsrapport fra PriceWaterhouseCoopers (PwC), som i sidste uge også betød et farvel til regionens øverste embedsmand, direktør Jens Andersen.

Per Buchwaldt overtog ansvaret for regionens it-afdeling i starten af 2013 på et tidspunkt, hvor tilsyn og kontroller ifølge PwC's rapport allerede var mangelfulde.

Den store løftede pegefinger til Per Buchwaldt er derfor bemærkelsesværdig - også fordi det angiveligt var Buchwaldt selv, der sidste forår slog alarm, da han fik mistanke om at medarbejdere i regionens it-afdeling havde modtaget bestikkelse fra nuværende og tidligere medarbejdere i it-firmaerne Atea og 3A-it.

Han er i dag meget fåmælt i sin kommentar til kritikken af hans rolle som regionens it-direktør.

Per Buchwaldt. Hvad er din reaktion på den skriftlige advarsel, som du har fået? Synes du personligt og professionelt, at det er rimeligt?

"Jeg vil nøjes med at sige, at jeg tager tingene til efterretning."

Hvad kommer der nu konkret til at ske i forhold til jeres måde at organisere jeres it-indkøb?

"Jeg kan sige, at vi gør det, som nu er lagt frem for vores forretningsudvalg. Før vi kom hertil, har vi indført et nyt ledelsestilsyn, som det hedder i denne her verden. Det specificerer, hvordan vi arbejder fremover."

Er der nogen medarbejdere, der har skjult oplysninger for dig, eller føler du dig svigtet af de pågældende medarbejdere?

"Jeg har slet ingen kommentar til, om det, du antyder, er rigtigt eller forkert. Jeg tager dagens kommunikation fra direktionen til forretningsudvalget til efterretning," siger Per Buchwaldt.

Læs også:

Bestikkelsessag: Region Sjælland fyrer økonomidirektør - it-direktør får skriftlig advarsel

Regionsdirektør fyret efter rapport om bestikkelsessag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere