Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

10 spørgsmål du altid skal stille til din it-leverandør

Der er for mange virksomheder rigtigt store muligheder i de nye smarte analytics-værktøjer i markedet. Men inden du køber, bør du stille leverandørerne disse 10 spørgsmål.

For mange virksomheder og organisationer kan det blive afgørende at kunne analysere de data, der genereres i både interne og eksterne processer samt i samspillet med både medarbejdere, kunder og leverandører.

Mængden af opsamlede data er i de senere år eksploderet. Og det ventes, at omfanget vil blive mangedoblet endnu engang indenfor de kommende år, når 'Internet of Things' for alvor tager fart.

Det kræver imidlertid de rette værktøjer at kunne uddrage konkret viden af de mange data, som sensorer, trafik og lignende genererer.

Står du for at skulle investere i it-systemer til analyse af dine datamængder, bør du overveje disse 10 spørgsmål, som Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har indsamlet, inden du beslutter dig for en bestemt leverandør.

1: Kan jeg nemt og enkelt stille spørgsmål?
Det kan lyde helt basalt, men det er langt fra altid tilfældet: Kan det pågældende analyse-værktøj håndtere, at du selv nemt og enkelt kan formulere ønsker og krav og spørgsmål, som du gerne vil have svar på?

Du bør altid sikre, at din søgen efter værdi og viden i dine datamængder ikke er begrænset af prædefinerede spørgsmål i systemerne - eller at det vil kræve hjælp fra konsulenter, it-afdeling eller andre, der kan scripte, bare for at stille systemet et nyt spørgsmål.

2) Hvad er jeres erfaring med min branche og dens specifikke dynamikker?

Skal en leverandør for alvor kunne hjælpe dig, er det ikke nok, at leverandøren blot kan sælge nogle systemer.

Skal du have udbytte af analyse-værktøjerne og -tjenesterne, kræver det, at leverandøren kender til den branche, som du bevæger dig i og forstår dens specifikke udfordringer og dynamikker.

Vær også opmærksom på virksomhedens langsigtede planer, så du kan være sikker på, at de data, som virksomheden genererer nogle år frem i tiden, også understøttes af analyseværktøjet.

Kan det eksempelvis inddrage data fra både lydoptagelser og video? Er der brug for det?

Der er eksempelvis stor forskel på, om du sælger finansielle produkter eller sko. Eller driver et slagteri eller sælger pensioner.

Og det kan kort og godt ikke lade sig gøre at levere ordentlige resultater med KPI'er og underliggende datamodeller, hvis ikke leverandøren er fuldstændig klar over, hvad der skal måles på. Og hvorfor, der skal måles på netop dette.

Mange leverandører er i forvejen specialiserede og ligger inde med industri-tilrettede data-modeller.

3: Er det noget, som brugerne har lyst til at anvende?
Analyse-værktøjet skal selvfølgelig kunne besvare dine spørgsmål og kunne udklække nyttig viden.

Men hvordan ser bruger-interfacet ud? Er det behageligt og intuitivt at anvende systemet?

Som mange er klar over, kan det være en kamp at få brugerne til at tage et nyt system eller et nyt produkt til sig, og der er talrige eksempler på avancerede it-systemer, som aldrig er blevet udnyttet ordentligt, fordi medarbejderne ikke har tændt på det.

4: Hvad er værktøjets kapacitet?
Hvor mange samtidige brugere kan systemet kapere? Hvor mange brugere, konto og websites kan det håndtere i alt? Hvad er respons-tiden?

Hvad er vilkårene og det tekniske grundlag, hvis det skal understøtte den vækst, som virksomheden (forhåbentlig) står overfor?

5) Kan systemet håndtere alle virksomhedens data?

Virksomheder og organisationer har i dag typisk data flere forskellige steder: On-premise, i cloud'en, i data warehouses men også i eksempelvis Excel, weblogs, mail-systemer og mange andre steder.

Kan det pågældende analyseværktøj inddrage alle de data, som virksomheden ligger ind med? Og både strukturerede data og ustrukturerede data?

Vær opmærksom på, at der med nogle værktøjer vil være krav om, at du flytter data til en anden platform (måske endda leverandørens eget propreitære system), hvis analyseværktøjet skal indlemme dem i analyse-arbejdet.

6: Kan analyseværktøjet håndtere behovene fra forskellige forretnings-funktioner

Kan det for eksempel levere overblik over både kunder, supply chain, effektiviteten i distributionen, udformning af forskellige scenarier og så videre?

7) Er prismodellen fastlagt efter systemets reelle værdi?

Et analyse-værktøjs succes måles på den værdi, som det kan skabe for virksomheden, og det bør du overveje at få inddraget i prismodellen for systemet.

Det kaldes for 'value based billing' eller VBB. Her bliver priserne primært fastlagt efter den reelle værdi - som kan være både konkret og estimeret.

Du kan læse mere om VBB her.

8) Hvilke kunder anvender værktøjet lige nu? Og hvordan?

Tjek op på referencerne. De pågældende værktøjer skal være gennemafprøvede, og leverandøren skal kort og vide, hvad han har med at gøre.

Ikke mange organisationer eller virksomheder er interesserede i at være testkaniner og pionerer på vigtige systemer.

9) Hvilke sikkerheds-produkter er embedded i værktøjerne?

It-sikkerheden er et vigtigt område:

Aldrig har hackerne været så dygtige, og EU er på trapperne med en helt ny persondataforordning, hvor du risikerer alvorlige tæsk på både pengepung og omdømme, hvis du klokker i det.

Det kan du læse mere om her: Gør dig klar til 'New IT' - her er fem hovedtemaer for it-chefen i det kommende år

Er alle personhenførbare oplysninger sikrede? Hvilke sikkerheds-teknologier bygger systemerne på?

10: Hvordan ser udviklingsplanerne og roadmap'en ud?
Alle produkter skal opdateres fra tid til anden, og det gør det nødvendigt for dig at få indblik i leverandørens life cycle, change management og produkt-planer.

Hvordan ser analyse-værktøjets roadmap ud?

Hvordan hjælper leverandøren kunderne med opdateringer og migrationer og lignende? Hvordan er mulighederne for efteruddannelse for brugerne?

Har du flere gode råd til leverandørerne? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere