Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Bestikkelsessag: Region Sjælland fyrer økonomidirektør - it-direktør får skriftlig advarsel

Endnu en topchef i Region Sjælland er fyret efter rod i regionens it-indkøb. It-direktør Per Buchwaldt slipper med en skriftlig advarsel i denne omgang.

En kritisk revisionsrapport om Region Sjællands it-indkøb hos Atea koster endnu en af regionens topchefer sit job.

Ifølge en pressemeddelelse har Region Sjælland indgået en fratrædelsesaftale med økonomidirektør Morten Koch, som dermed lider samme skæbne som direktørkollegaen Jens Andersen, der allerede i sidste uge blev lempet ud af døren.

Læs mere om den sag her: Regionsdirektør fyret efter rapport om bestikkelsessag

Skriftlig advarsel

Samtidig med den seneste fyring har regionens it-direktør Per Buchwaldt, der har været på posten siden 2013, fået en skriftlig advarsel, med klar besked om at stramme op på tilsynet med arbejdsgangene i regionens it-afdeling.

Opstramningen betyder blandt andet, at det nu skal være slut med at forudbetale it-leverandører.

Ifølge den kritiske revisionsrapport, som blev offentliggjort i sidste uge, har det i flere år været fast praksis, at regionens it-afdeling i december tømte budgettet ved at forudbetale tocifrede millionbeløb til Atea for varer og ydelser, som så først blev leveret på et senere tidspunkt.

"Vi har tillid til vores it-direktør, og der er allerede i Koncern IT taget initiativer, som retter op på de identificerede problemer," siger koncerndirektør Region Sjælland, Per Bennetsen.

Han begrunder fyringen af regionens økonomidirektør med, at regionen "har vurderet, at der skal nye kræfter til disse opgaver".

Efter fyringer og påtaler til de ledende medarbejdere er det nu en bunden opgave for direktionen i Region Sjælland at sørge for, at leve op til reglerne i regionens kasse- og regnskabsregulativ.

På et møde i regionsrådets forretningsudvalg i dag, har regionens øverste chefer fortalt, hvordan det skal foregå i praksis. Bland andet vil regionen oprette en intern revisions- og controllerenhed.

Desuden lægges der op til at sende regionens samlede revision i udbud, når den nuværende kontrakt med revisionsfirmaet BDO udløber ved udgangen af 2016.

Regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) siger, at regionens politiske ledelse er trygge ved, at der nu ryddes op.

"Vi får også undersøgt vores eventuelle mellemværende med Atea, og får endegyldigt gjort op med forudfakturering," siger Jens Stenbæk.

Læs også:
Atea-chef efter bestikkelsesrapport: "Problemet ligger ikke hos Atea, men hos regionen"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere