Artikel top billede

Danskere med i kæmpe søgsmål mod Volkswagen: Forlanger 25 milliarder kroner for software-fusk

I sin største juridiske sag nogensinde på hjemmebanen i Tyskland står bilselskabet Volkswagen over for søgsmål, der løber op i 25 milliarder kroner. Situationen kan få konsekvenser på Volkswagen-aktien.

Den tyske bilfabrikant Volkswagens pinsler er langt fra overstået, efter det i efteråret kom frem, at bilgiganten havde fusket med sine udslip af kvælstofilte ved hjælp af en software-måler.

Det kan du læse mere om her: VW risikerer bøde på 118 milliarder kroner efter software-fusk

For nu går en gruppe på 278 investorer til juridisk angreb på Volkswagen, der er blevet sagsøgt for små 25 milliarder kroner af investorerne.

Hovedanken i søgsmålet er, at Volkswagen ikke fortalte om sit softwarefuskeri tidligere, end det var tilfældet.

Det skriver Bloomberg News.

Nyhedsmediet kan berette, at investorerne i det store søgsmål blandt andet kommer fra Danmark, Australien, Canada, Østri, Italien, Frankrig, Japan, Luxembourg, Norge, Holland, Schweiz, Taiwan, Storbritannien, USA og Sverige.


Usikkerhed om fremtiden

Volkswagens aktiekurs er steget en del siden de hede dage i efteråret for den tyske bilgigant, hvor skandalen rasede på sit højeste.

Alligevel advarer investorer andre i at indskyde alt for mange penge i Volkswagen.

"Der er stor værdi i Volkswagen, men usikkerheden omkring alle potentielle krav mod selskabet, gør det vanskeligt at investere," lyder budskabet fra analytiker Sascha Gommel fra Commmerzbank i Frankfurt ifølge Bloomberg News.

Søgsmålet fra de mange investorer fra hele verden er det største i tysk historie, og det er blandt andet blevet muligt, efter Volkswagen har nægtet at indgå i forhandlinger om forlig.

Udover de omkring 65 sager, som er i gang i den tyske by Braunschweig, kan Volkswagen også forvente en håndfuld sager i blandt andet USA.

Indtil videre har den tyske bilfabrikant ikke ønsket at kommentere på de mange sager, indtil selskabet har kigget nærmere på selve klagerne.

Læs også:
Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia

Efter afsløring af software-fusk: VW-direktør får gigantisk gyldent håndtryk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis