Artikel top billede

Rygte: Presset IBM på vej med stor fyringsrunde: Tusindvis skal fyres

Flere internationale medier og onlinefora beretter om stor fyringsrunde i IBM, og det får nu selskabet til at reagere.

Flere internationale medier og onlinefora for nuværende og tidligere IBM-medarbejdere har i de seneste dage kunnet berette om en ny global fyringsrunde i selskabet.

Et af rygterne gik på, at der skulle være tale om op imod en tredjedel af medarbejderstaben, der mister jobbet, men det afviser IBM nu:

"Antagelsen om, at IBM afskediger en tredjedel af arbejdsstyrken i US eller andre steder, er fuldstændig langt ude og usand," udtaler IBM-talspersonen Ian Colley i en email til Informationweek.

Det betyder dog ikke, at IBM ikke kan være på vej med et større antal afskedigelser, for den samme Ian Colley vil over for Informationweek ikke kommentere, hvor mange der så er tale om.

Og meget tyder på, at der allerede er afskediget folk i IBM.

Flere steder på Facebook er der blandt andet meldinger om fyringer i IBM i Belgien og Italien, ligesom der også er skriverier om afskedigelser i USA.

En analytiker vurderer over for Informationweek, at der kan være tale om 14.000 afskedigelser i første kvartal i selskabet.

Uanset om det er korrekt eller ej, skal det holdes op imod, at IBM har flere hundrede tusinde medarbejder på globalt plan, og at der også ansættes masser af nye medarbejdere i selskabet året rundt.

IBM under pres i flere år

Der er dog ingen tvivl om, at IBM har været under et ekstremt hårdt pres i en række år efterhånden, og at IBM af samme grund har gennemført (og fortsat er i gang med) en større transformation, hvor gamle forretningsområder erstattes af nye.

Her er Watson og den kunstige intelligens formentlig det mest markante nye forretningsområde, ligesom IBM også satser stort på mobile løsninger og cloud-området generelt. 

Da IBM i januar fremlagde resultaterne for fjerde kvartal 2015 og året samlet set, var der igen tale om tilbagegang på en række centrale nøgletal.

Blandt andet var indtjeningen gået tilbage med 12 procent i forhold til året før.

Samtidig oplevede IBM dog i 2015 vækst på områder som cloud og mobile.

I den forbindelse udtalte Ginni Rometty, der er CEO i IBM, at det går den rette vej for selskabet - hun omtalte dog stadig udviklingen som en del af "transformationen."

Computerworld forsøger at få en kommentar fra IBM Danmark.

Læs også:

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring

IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: Vi mener, at vi har knækket koden

IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 - og flere kan være på vej




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere