Artikel top billede

46-årige Hanne Sjøberg siger farvel til direktørjobbet i Tech Data Danmark efter fire år på posten.

Tech Datas danske direktør færdig i selskabet efter første overskud i 10 år

Efter fire år på posten forlader direktør Hanne Sjøberg it-distributøren Tech Datas danske forretning. Jagten på en afløser er gået ind.

Efter fire år som dansk landechef for den amerikansk-ejede it-distributør Tech Data siger Hanne Sjøberg nu pænt farvel og tak og søger nye udfordringer.

Hun betegner sin exit som "helt udramatisk", og hun fortsætter da også i direktørjobbet, indtil hendes opsigelsesvarsel udløber til juni.

"Jeg meddelte før jul, at jeg planlægger at forlade mit job. Jeg har løst mange af mine opgaver, så nu synes jeg, det er tid til, at en anden profil kan komme til," siger den 46-årige Sjøberg, der kom til Tech Data i begyndelsen af 2012.

Farvel til underskud

I hendes fire-årige regeringstid er det lykkedes Tech Data at få bugt med de kroniske tocifrede millionunderskud, som ellers har plaget bundlinien i den danske forretning de seneste 10 år.

I det seneste regnskab kunne Tech Data Danmark således præsentere et beskedent overskud på 1,6 millioner kroner. Samtidig er omsætningen på bare et år steget med mere end 20 procent, så Tech Data årligt langer varer for 2,4 milliarder kroner over disken.

Fyringer og ny salgskultur

Den udvikling afspejler ifølge Hanne Sjøberg et målrettet arbejde med at gøre Tech Datas salgsarbejde mere kunde- og markedsorienteret, samtidig med en stram styring af omkostninger med en kraftig reduktion af medarbejderstaben fra 130 til i dag omkring 90 ansatte.

Hanne Sjøberg ved endnu ikke, om hun fortsætter sin karriere indenfor it-branchen.

"Det er ikke vigtigt for mig, hvilken branche det er. Jeg har forskellige dialoger i gang. Nogle er tættere end andre," siger hun og understreger, at hun har været glad for sin tid i Tech Data

"Jeg er blevet positivt og godt modtaget alle steder, og Tech Data har nogle rent ud sagt skidegode folk, som det har været en fornøjelse at arbejde sammen med."

Med direktøren halvt ude af døren er jagten gået ind for at finde en afløser på posten som dansk landechef.

"Jeg arbejder nu intensivt med at finde en erstatning og vurderer både interne og eksterne kandidater i Danmark. Jeg ved endnu ikke, hvem det bliver, men jeg er helt sikker på, at det bliver en dansker," siger Tech Datas nordiske chef Øyvind Säther, som beklager Hanne Sjøbergs exit

"Havde det været op til mig, var hun fortsat, men Hanne er en bestemt dame, og hun har besluttet sig for, at hun efter fire år nu vil noget andet. Det må vi respektere.," siger Øyvind Säther.

Læs også:

Stor distributør får nyt kæmpeminus trods hestekur

Her er Tech Datas danske chefer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere