Artikel top billede

Tablet-salget reddes af populært design-koncept - og Windows løber med det meste

Tablet-salget fik drøje tæsk i 2015 og vil også have det svært i 2016 - men så sker der noget interessant for ikke mindst Windows i kategorien 2-i-1-tablets.

2015 blev lidt af en kold dukkert for tablet-producenterne, der efter en række år med vilde vækstrater igen kom ned på jorden.

Analysefirmaet IDC venter, at også 2016 vil byde på et fald i antallet af tablets, der sendes afsted fra fabrikkerne.

Konkret ventes det, at der vil blive sendt 195 millioner tablets afsted fra producenterne i år - et fald på 5,9 procent i forhold til 2015, hvor salget altså også led noget.

Til gengæld ser IDC positivt på, hvordan markedet vil udvikle sig i de kommende år.

Det er især de tablets, der er koblet sammen med et fysisk tastatur - også kaldet 2-i-1-maskiner eller 'detachable devices' - der står til at opleve en markant fremgang.

IDC forventer at markedet efter 2016 igen vil kunne opnå vækst, og at det netop er denne type tablet-produkter, der kommer til at drive det.

"Denne hybrid-kategori, der bringer slate tablets og pc'er sammen, ventes at vokse fra 16,6 millioner shipments i 2015 til 63,8 millioner i 2020," lyder det fra analysefirmaet.

"Bag den voksende efterspørgsel på detachable devices, er vi også vidne til en øget konkurrence, der vil hjælpe med at drive designet og innovationen frem og føre til et fald i gennemsnitlige priser."

Windows bliver den store vinder

"Alle i industrien anerkender, at traditionelle, personlige computere som desktops og notebooks potentielt vil blive erstattet af detachables i de kommende år, og det er grunden til, at vi vil se mange produkter blive introduceret i år," skriver IDC videre.

Kategorien detachable tablets udgjorde sidste år otte procent af det samlede tablet-marked. Det ventes at være steget til 30 procent i 2020.

Især Microsoft og Windows-hardwareproducenterne kan glæde sig over den udvikling.

Hvor Windows-platformen i år ventes at være installeret på 53 procent af de 2-i-1/detachable tablets, der sendes på markedet, vurderer IDC, at det vil stige til over 74 procent i 2020.

Android ventes at holde fast i den nuværende markedsandel på lidt over 18 procent, mens iOS ventes at falde fra over 28 procent til lidt mere end syv procent af markedet for lige netop denne produktkategori på tablet-markedet.

Læs også:

Tablet-salget styrtdykker: Forbrugerne vender ryggen til tablet-computerne

Skal det være en Surface Pro 4 eller en iPad Pro? Her er de to nye top-produkter

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere