Artikel top billede

Dump: Internet Archive.

Her får du adgang til 500 Apple II-programmer - helt gratis

Er du i nostalgihjørnet, så kan du klikke forbi Internet Archive, der har samlet tusindevis af programmer og spil. Nu lukkes der op for æble-folkets gamle favoritter.

Så er lagt op til et nostalgi-trip for Apple-folket (og alle andre med hang til gamle programmer).

Internet Archive har nemlig udviklet sig til et stort digitalt bibliotek, der har indsamlet spil og programmer fra dengang, hvor alting var bedre.

Mange af dem kan afvikles direkte i browseren. Eksempelvis gamle spil, som du kan finde masser af her: Her får du 400 gratis computerspil fra dengang far var dreng

Og nu er det for alvor blevet Apple-folkets programmer, der er kommet i fokus.

På websidens blog kan man således læse, at Internet Archive har samlet ikke mindre end 500 Apple II-programmer og hevet dem frem fra glemslen.

Du kan finde bloggen her.

Samlingen kaldes for The 4am Collection, og den består af titler, der er opsnuset af personerne bag Twitter-kontoen 4am, der har specialiseret sig i at bevare gamle programmer af den type, som ellers er vanskelige at opdrive.

Programmerne kommer primært fra 1980erne og de tidlige 1990ere.

Hvert program var oprindeligt kopi-beskyttet (den originale floppy disk kunne ikke kopieres til en anden floppy disk), men kopi-beskyttelsen er blevet ophævet.

Mange af titlerne i Apple II-samlingen er ganske sjældne og specielle, men naturligvis et glædeligt gensyn for dem, der var i besiddelse af programmerne i den legendariske Apple II-maskinens dage.

Når du nu er kommet i det nostalgiske hjørne, så læse også denne gennemgang af alle de sjove, gamle spilkonsoller: De fedeste spilkonsoller gennem tiderne

Afvikles i browseren

Spillene og programmerne kan afvikles direkte i browseren (også på Windows) uden behov for at installere en emulator.

Ligeledes er der masser af tekniske informationer om arbejdet med at gøre de forskellige titler tilgængelige.

Apple II var en otte-bit hjemmecomputer, der blev lanceret i 1977, og blev solgt frem til 1981.

Den var designet af Apple-grundlægger Steve Wozniak, og var det første forbrugerprodukt, som firmaet slap løs på markedet.

Den originale udgave havde en processor på 1 Mhz, 4 KB hukommelse og anvendte kassetter til at læse programmer.

Du kan se galleriet med Apples maskiner her: Galleri: Her er Apples sejeste computere

Læs også:
Her får du 400 gratis computerspil fra dengang far var dreng

Genoplev de gamle klassikere: 2.000 klassiske DOS-spil kan spilles gratis fra din computer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis