Artikel top billede

Er din computer klar til virtual reality? Tjek her med dette program

2016 spås til at blive gennembrudsåret for virtual reality, men er din computer overhovedet klar til det? Se her, hvordan du kan tjekke.

Virtual reality-teknologien forventes at få sit store gennembrud i 2016-17, og inden for de næste par måneder kan du købe det første VR-headset til computerspil, HTC Vive.

Men du kan ikke bare købe et VR-headset, smide USB-stikket i computeren, trække brillerne ned over øjnene og forsvinde ind i den virtuelle verden.

Det kræver en hel del af din computer, når den skal behandle dine bevægelser med hovedet og samtidig give dig en gnidningsfri spil- og videooplevelse.

Derfor har Valve lanceret et SteamVR Test-program, der analyserer, om din nuværende computer kan klare VR, eller om du må ud og investere i ny hardware.

Du kan finde programmet her. (åbner Steam, hvis du har Steam installeret).

Nvidia har også lanceret en liste med anbefalede specifikationer, hvis du vil lege med VR.

5.400 kroner
Virtual reality har potentiale til at blive et vigtigt teknologisk skridt fremad, men specielt prisen kan ende med at skræmme potentielle interesserede væk. 

HTC har sammen med Valve netop offentliggjort prisen for sit HTC Vive VR-headset. Hele herligheden - inklusiv to controllere - koster 800 dollars, altså cirka 5.400 kroner. Og så skal du huske, at du i forvejen skal have en kraftig computer. 

Heldigvis kan du bruge det ovenstående program til at tjekke, om du overhovedet kan bruge brillerne, inden du smider 5.400 kroner efter et HTC Vive headset.

Computerworlds testredaktør skal have skiftet sit Nvidia GTX 770 grafikkort ud, før at der for alvor kan leges med virtuelle verdener.

Også andre producenter er på vej ind på VR-markedet.

Samsung og LG har hver annonceret et 360-graders kamera til at optage billeder og video til VR-briller, og LG lancerede også et VR-headset i stil med Samsungs allerede eksisterende Gear VR. 

Læs også: Test: Samsungs virtual reality-headset er en fed fremtidsgadget




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere