Artikel top billede

Microsoft trækker håndbremsen: Dropper HoloLens i forbruger-udgaven

Microsoft dropper alle planer om en forbrugerversion af HoloLens-brillen. Årsagen er Kinect. Se her, hvordan det hænger sammen.

Microsoft overraskede hele den tech-interesserede verden i februar i fjor, da HoloLens blev præsenteret. Et augment reality-headset, som viser animationer svævende rundt i den virkelige verden.

Microsoft havde udviklet på HoloLens i fem år i al hemmelighed, så da nyheden endelig slap ud, var interessen selvsagt stor.

Lanceringsdatoen var en vag "i løbet af Windows 10's levetid", og Microsoft har netop lanceret en Developer/Enterprise-version, som kan blive din for "kun" 20.000 kroner.

Nu sætter Microsoft imidlertid en stopper for drømmen om, at vi alle skal gå rundt og spille Minecraft på vores stuemøbler.

Alex Kipman, chefdesigneren bag HoloLens, meddeler nemlig, at han har trukket stikket for en potentiel lancering af en forbrugerversion af HoloLens.

Det skriver Recode.

"Vi skal ikke begå samme fejl to gange"
Alex Kipman forklarer, at Microsoft ikke skal begå samme fejl, som det begik med firmaets 3D-kamera, Kinect, som fulgte med Xbox One-konsollen.

Der var store forventninger til Kinect-teknologien, men den er efterfølgende blevet droppet fra Xbox One, blandt andet på grund af manglende funktioner.

"Det var ikke en rar oplevelse. Kinect-kameraet var bare ikke udviklet nok til at blive solgt i 10 millioner enheder på 60 dage - og det var lige præcis det, der skete," forklarer Alex Kipman.

Det er uvist, hvornår Microsoft igen slipper håndbremsen.

"Når jeg mener, at verden er klar til det, så gør vi det muligt for almindelige mennesker at købe HoloLens," siger Alex Kipman.

Mens vi andre må savle videre, sidder astronauterne på ISS-stationen i kredsløb om jorden og smiler. Ikke nok med at de er i rummet: De har også netop modtaget to HoloLens-briller, som skal afprøves i vægtløshed.

Og så kan de spille Space Invaders.

Ved sidste års BUILD-konference fik Computerworld lov til at teste HoloLens som det første danske medie. Du kan læse om vores oplevelse her:

Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere