Artikel top billede

Myndigheder om Apples nej til at hjælpe i spion-sag: Apple tænker kun på at markedsføre sig selv

Amerikanske myndigheder afviser blankt Apples påstande om, at krav om adgang til en enkelt iPhone kan føre til øget overvågning. Det er bare marketing fra Apples side, og det er ikke juridisk gyldige argumenter, lyder det.

Apple tænker på salgs-tal, marketing og misforstår bevidst sagens kerne.

Sådan lyder det fra de amerikanske myndigheder, efter Apples topchef, Tim Cook, i sidste uge afviste at imødekomme det amerikanske forbunds-politi, FBI.

FBI har forlangt, at Apple udvikler et særligt program, som politiet kan anvende til at åbne en iPhone 5c, der tilhører Syed Rizwan Farook, der 2. december dræbte en række mennesker under et terror-angreb i den californiske by, San Bernadino.

Det har Apple i et offentligt brev afvist med henvisning til, at FBI vil kunne anvende programmet til at kigge i alle smartphones,.

"Regeringen vil kunne udvide dette til at kræve, at Apple bygger overvågnings-software til at opfange dine beskeder, sundheds-oplysninger eller finansielle data, din lokation og din telefons kamera og mikrofon," skriver Tim Cook i brevet.

Læs også: Apple nægter at hjælpe politiet efter spion-dom: Stor iPhone-sag kan få konsekvener for hele it-branchen

Ifølge Wall Street Journal svarer det amerikanske justitsministerium, at Apples afvisning af anmodningen skyldes 'marketing-bekymringer og fejl-fortolkninger af det faktuelle grundlag."

"Apple har forsøgt at designe og markedsføre selskabets produkter med henblik på at teknologi og ikke lov kontrollerer adgang til data, som en domstol har bedømt til at være vigtig for efterforskningen," skriver ministeriet.

Apple: Det vil skabe en bagdør
Apples Tim Cook skrev i et indlæg i sidste uge, at man ikke skal tage fejl af, at imødekommelse af FBI's krav til om "at bygge en version af iOS, der omgår sikkerheds-foranstaltningerne på denne måde, uden den mindste tvivl vil skabe en bagdør."

I et blog-indlæg på Lawfare Blog afviser FBI-chef James Comey, at FBI har planer om at knække brugeres krypteringer eller få indbygget en slags master-key til iPhone.

Derimod er grundlaget, at FBI frygter at ødelægge eller slette vigtig data på telefonen, hvis politiet forsøger at knække adgangskoden uden hjælp fra Apple.

Apple skal om en uges tid i retten for at begrunde afvisningen formelt.

"Vi ønsker ganske enkelt muligheden for med en ransagningskendelse i hånden at forsøge at finde frem til terroristens adgangskode uden at telefonen selvdestruerer og uden at det tager os 10 år at gætte korrekt," skriver han.

FBI er ikke klar over, om der i telefonen kan findes spor til andre terrorister.

"Men vi kan ikke kigge i øjnene, eller se på os selv i spejlet, hvis vi ikke følger dette spor til dørs," skriver han.

Apples afvisning har fået bred opbakning fra flere af de store tech-selskaber, privacy-organisationer samt Edward Snowden.

Justitsministerium afviser Apples påstande

Det amerikanske justitsministerium skriver imidlertid, at dommen alene har til hensigt at få adgang til den ene pågældende telefon - og ikke til alle telefoner, som Apple ellers har fremført.

"Apple kan beholde retten til softwaren, destruere den efter dens anvendelse, nægte at udbrede den uden for Apple og gøre det klart for resten af verden, at den ikke vil blive spredt til andre enheder," hedder det.

"Marketing eller generel virksomheds-policy er ikke juridisk gyldige argumenter mod rettens beslutning. Retten bør ikke godkende, at udførelse af dommen [...] kan undgåes, fordi selskabet foretrækker at markedsføre sig som beskytter af privacy[...], skriver det amerikanske justitsministerium.

Læs også:

Apple dømt til at låse massemorders iPhone op: Sådan kan dommen ramme alle iPhone-brugere

Bagdøre på vej i din iPhone? Så alvorlige kan konsekvenserne blive for dig og dit computer-udstyr

Den kuriøse sag om Tim Cook, Kina og bagdøren i din iPhone

It-sikkerhedsveteran melder sig på banen i FBI's kamp mod Apple: Lad mig åbne den iPhone

Snowden: Apples kamp mod FBI er den største spionsag i 10 år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere