Artikel top billede

Huawei går ind på trængt pc-marked: Lancerer tynd Windows-tablet

Huawei, bedst kendt for sine Android-telefoner, har præsenteret sin nye "Matebook"-bærbar: En hybrid-tablet rettet mod folk på farten.

Huawei, der herhjemme kendes for selskabets mange Android-telefoner, forsøger nu at gå ind på et nyt marked.

Huaweis nye Matebook er en hybrid-computer i tabletform rettet blandt andet mod forretningsfolk.

Matebook er en 12" computer med en opløsning på 2.160 x 1.440 pixels, en sjettegeneration M7-processor fra Intel, Windows 10 (Pro eller Home), 4/8 GB RAM og 128/256/512 GB SSD og en USB type C-port.

Alt sammen mast ned i et chassis, som kun er 6,9 millimeter tykt og har en vægt på 640 gram.

Tastatur og læder

Matebook ligner resultatet af en hed nat mellem en Macbook og Microsofts Surface-tablet. 

Huaweis pressemateriale lægger op til, at Matebook skal bruges af blandt andet forretningsfolk på farten, som kun vil have ét produkt, fremfor både tablet og bærbar.

Derfor har Huawei også produceret et tastatur-cover med trackpad i stil med coveret, du ser på en Surface Pro. Alt sammen pakket ind i et læderetui, som skal være med til at give Matebook et eksklusivt udseende.  

Matebook kommer også med en stylus i stil med pennen fra Surface Pro, og på siden af tabletten finder du en fingerskanner. 

Batteriet skulle ifølge Huawei holde i 10 timer, og blandt tilbehøret finder du også en dockingstation - igen indpakket i læder som en fin notesbog - der giver Matebook en række ekstra porte.

Der er endnu ingen danske priser, men Matebook er indtil videre prissat til 1.149€ - 8.500 kroner -  for m5/8GB/512GB-modellen.

Matebook lanceres i Danmark i løbet af andet kvartal, 2016.

Huawei har de seneste år fået en stor succes i Europa og særligt Norden. Du kan se videoen herunder, hvor vi taler om, hvad de kinesiske producenter byder på.

Læs også: Førstehåndsindtryk: Kan Samsung Galaxy S7 leve op til hypen?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere