Artikel top billede

Statsrevisorerne sår tvivl om gevinsten ved at indføre Digital Post

Statsrevisorerne sår tvivl om statens besparelser og opgørelsesmetoderne i det store digital post-projekt. Læs her, hvad staten svarer igen til kritikken.

Efter digital post har afløst de stadigt dyrere papirbreve som hovedkanal til offentlige myndigheders meddelelser, har det lydt, at besparelsespotentialet kan runde en milliard kroner.

Sidste måned såede Statsrevisorerne tvivl om, hvor vidt milliard-besparelsen ved et samlet brug af digital post i staten, i regionerne og i kommunerne kunne være rigtig. 

I Statsrevisorerne gennemgang af digital post-projektet, skriver de blandt andet:

"Statsrevisorerne finder, at Finansministeriet endnu ikke har sandsynliggjort, at hele besparelsespotentialet ved Digital Post kan indfris. Det skyldes bl.a. en uensartet udmøntning af besparelserne og væsentlige usikkerheder i forhold til at dokumentere besparelserne."

Og Statsrevisorernes tvivl fortsætter på følgende måde:

"Herved bliver det uklart, om man opnår de potentielle besparelser, og om de bliver anvendt som forudsat - til bedre service til borgerne."

Ikke alle høster gevinster

Blandt andet hæfter Statsrevisorerne sig ved idéen om, at der udover den sparede porto er et ukendt potentiale i den nu forsvundne arbejdstid i håndteringen af de fysiske breve.

I dag svarer direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, så tilbage på undersøgelsen, hvor der altså bliver fremhævet en række usikkerheder i de såkaldte digital post-potentialeberegninger.

"Jeg anerkender naturligvis, at der er usikkerheder forbundet med den slags beregninger, som går på tværs af hele den offentlige sektor. Det vil der nok altid være," skriver Lars Frelle-Petersen på Digitaliseringsstyrelsen hjemmeside.

"Samtidig ved vi, at der hos nogle myndigheder er udfordringer, og at nogle er kommet sent i gang og ikke har fået høstet gevinsterne endnu," fortsætter Lars Frelle-Petersen.

Besparelserne kan blive større

Direktøren for Digitaliseringsstyrelsen hæfter sig også ved den passage i Statsrevisionernes undersøgelse, hvor det fremgår, at 400 millioner kroner er simple besparelser på papir og porto.

Blandt andet argumenterer Lars Frelle-Petersen med, at portopriserne siden er steget og færre end forventet er fritaget fra digital post.

Læs også: Digital post koster kassen for Post Danmark

"(Det)...er altså ikke taget med i Statsrevisorernes beretning. Selv om der er en usikkerhed ved beregningerne, mener jeg derfor stadig, at en milliardbesparelse er realistisk," konkluderer Digitaliseringsstyrelsens direktør i sit svar til Statsevisorernes undersøgelse.

Læs også:
Han er statens mest magtfulde it-boss: Her er Danmarks it-plan for 2016

Pressede kommuner har problemer med at nå digitale krav




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere