Artikel top billede

Screenshot fra Symantec.

Falsk Netflix-mail i omløb i Danmark: Forsøger at fuppe brugerne med smart fidus

It-kriminelle udså sig danskernes foretrukne streaming-tjeneste, Netflix, i phishing-kampagne, hvor målet blandt andet var at sælge ofrets Netflix-konto videre.

Der er god grund til, at de mange danske Netflix-brugere her i vinterferien er ekstra opmærksomme på, hvilke mails de modtager vedrørende tjenesten.

It-kriminelle har nemlig haft gang i i en phishing-kampagne, der rettede sig mod de danske Netflix-brugere.

Det skriver DK Cert.

"En phishing-kampagne forsøgte at narre Netflix-login fra danskere. Stjålne Netflix-konti sælges for halvanden krone stykket."

Det er Symantec, der står bag afsløringen af Netflix-svindlen.

Sendte snedig mail

Sikkerhedsfirmaet nævner den danske sag i en internationalt orientering om et stigende antal eksempler på forsøg på Netflix-svindel.

"Symantec observerede en Netflix phishing-kampagne den 21. januar, der var rettet mod danske brugere."

"Phishing-emailen forsøgte at narre brugerne til at tro, at deres Netflix-konto skulle opdateres, da der var et problem med den månedlige betaling."

Symantec forklarer, at de udspekulerede emails blev sent fra netflix@fakt[???].com med emnet "Opdater Betalingsinformation".

Når ofrene klikkede på et link til en side, hvor de kunne rette deres oplysninger, blev de sendt direkte i kløerne på de kriminelle, der forsøgte at sælge adgangen til den konkrete Netflix-konto videre til andre på nettet (flere kan bruge den samme konto.)

"Der er en undergrundsøkonomi rettet mod brugere, der ønsker adgang til Netflix gratis eller for en reduceret pris," forklarer Symantec.

"Siden, som emailen linkede til, er ikke længere aktiv," oplyser Symantec dog heldigvis også.

Det er dog hverken første eller sidste gang, at de it-kriminelle forsøger at udnytte det faktum, at en tjeneste som Netflix er blevet så populær.

Anbefalingen fra DK Cert lyder, at man skal undlade at følge links i emails fra Netflix og andre abonnementstjenester - i stedet bør du indtaste adressen direkte i browseren.

Læs også:

Netflix' masterplan er filmverdenens værste mareridt - men kunderne jubler

Netflix vil omkode alle danske film for at spare båndbredde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere