Artikel top billede

Mozilla opgiver efter fire år: Her er den endelige 'kill date' for Firefox OS til smartphones

Det er snart endegyldigt slut med det ellers stort anlagte mobil-styresystem, der lægges i graven.

Inden for de kommende måneder lægger Mozilla et af selskabets helt store udviklings-projekter, det mobile styresystem Firefox OS, i graven.

Det kommer til at ske i løbet af maj, hvor Mozilla vil udsende den allersidste opgradering af det mobilessystem, der kommer til at hedde version 2.6.

Derefter vil der ikke komme flere opdateringer og opgraderinger af styresystemet, som med tiden derfor vil blive udfaset.

Mozilla meddelte allerede for et par måneder siden, at selskabet ikke længere ville fortsætte udviklingsarbejdet af Firefox OS.

Det kan du læse mere om her: Mozilla trækker sig: Dropper Firefox OS til smartphones

Selskabet har udviklet på det browser-baserede styresystem til smartphones i fire år.

Alt dette arbejde er ikke spildt, lyder det fra selsakbet. Mozilla meddeler nemlig, at selskabet i stedet vil fokusere ressourcerne på at udvikle et styresystem til 'Internet of Things.'

Satser på IoT

"Hoved-årsagen [til at droppe Firefox OS, red] er, at vi vil fokusere vores energi og ressourcer på at overføre internettets kraft til IoT," skriver Mozilla-chef George Roter i denne meddelelse fra Mozilla.

Her skriver han videre, at Mozilla har erkendt, at det ikke kan lade sig gøre at vinde det store kapløb, som pågår på det kommercielle marked for styresystemet til smartphones.

Dette marked domineres i dag af Apples iOS og Googles Android med Microsofts Windows-system som (indtil videre meget lidt succesrig) udfordrer.

"Omstændighederne med flere etablerede styresystemer og app-økosystemer betyder, at vi er med i et kapløb. Og markeds-betingelserne er ikke til stede til at Mozilla kan vinde," skriver George Roter.

Derfor har Mozilla besluttet at fokusere 'vores energi fuldstændigt på at udvikle prototyper til fremtiden og undersøge, hvordan vi kan få størst mulig indflydelse på IoT," skriver han.

Vi har fejlet

Samme melding kommer fra chefen for Mozillas såkaldte Connected Devices-division, Ari Jaaksi.

Han skriver i dette blogindlæg, at Mozilla kort og godt ikke har været i stand til at udvikle et styresystem, der har været overbevisende nok.

Ligeledes har Mozilla fejlet, når det handler om arbejdet med at få opbygget et velfungerende øko-system af brugere og udviklere, skriver han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere