Artikel top billede

Pirater slår til igen: Svensk Popcorn Time kommer med browser-funktion

En svensk variant af Popcorn Time er klar til at genoplive en bittorrent-udviddelse, der gør det endnu lettere at se piratfilm. Filmbranchen står stadig med et ophavsretproblem.

Streaming-tjenester som Spotify og Netflix kan godt tage en stor del af æren for, at ulovlig piratkopiering er for nedadgående.

Men de ulovlige tjenester fortsætter dog stadig med at poppe op, og der er da også fortsat mange brugere, der lige snupper en gratis film i ny og næ.

I de sidste par år er det især tjenesten Popcorn Time, der har tiltrukket sig opmærksomheden på den konto.

De oprindelige udviklere bag tjenesten har trukket følehornene til sig i frygt for retssager, men nu har en svensk variant af denne tjeneste valgt at bygget en brugervenlig funktion, der skal trække mere publikum til.

Popcorn Time var oprindelig bygget op omkring sin egen klient, som du skulle finde, hente og installere for at få adgang til det enorme udvalg af film, som piraterne havde på lager.

Men nu er der bygget en løsning, der virker direkte i browseren.

Det er websiden TorrentFreak.com, der kan berette om det nye tiltag.

Det er ikke første gang tjenesten har gjort sig tilgængelig fra browseren, men de tidligere forsøg er for længst strandet.

Læs også denne historie, hvor en lignende funktion blev lukket efter meget kort tid: Piratside i ny version: Nu bliver det endnu lettere at slippe for regningen

De tidligere forsøg på at skabe en browser-version var plaget af, at den spiste store mængder båndbredde ved ikke at drage tilstrækkelig nytte af torrent-teknologien, der ligger i bunden af løsningen.

Flere eller færre penge

Popcorn-tjenesten bliver fulgt tæt af rettighedshaverne, og der er både udstedt bøder og trusler til brugerne.

Læs også: Popcorntime til musik sender pladeselskaberne i alarmberedskab

Som det var tilfældet med The Pirate Bay, har Popcorn Time også delt sig i en række forskellige websider med servere fordelt rundt omkring på kloden og med forskellige bagmænd.

Læs også: Pirat-udvikler: Popcorn Time slet ikke lukket - vil vende frygteligt tilbage

Og det er den svenske udgave, der nu har lanceret browser-versionen, som kan anvendes af alle de store browsere som et plugin.

Når du har installeret det, så bliver du advaret om ikke at gøre mere, før du har aktiveret en VPN-løsning, der skal sikre, at der ikke er andre, som kan se dig over skulderen, når du ser piratmateriale.

Der er delte meninger om, hvorvidt pirateri sender det lovlige salg ned, og derved er en belastning for rettighedshavernes pengepung.

En dansk undersøgelse har ligefrem vist, at pirater bruger flest penge på underholdning på nettet.

På den modsatte side af bordet kræver rettighedshaverne stadig enorme summer i erstatning for misbruget.

Læs også: Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Men der er ingen tvivl om, at de store streaming-tjenester af både musik og film har været medvirkende til, at det er blevet mindre attraktivt at hente ulovligt indhold, også selv om rettighedshaverne stadig farer hårdt frem og også selv om pirateriet fortsætter.

Læs også:
Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Popcorntime-krise deler CW-læsere i to: Er du selv ude om opkrævning?

Dansk pirat-streamer dømt i byretten i Næstved




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere