Professor Christian Søndergaard Jensen er vild med big data.
Ikke desto mindre mener han, at vi er nødt til at regulere brugen af de store datamængder, hvis det hele ikke skal gå galt.
"Uden en offentlig dialog eksploderer det hele på et tidspunkt," advarer han fra sit kontor på Allborg Universitets Institut for Datalogi.
Christian Søndergaard Jensen ved, hvad han taler om. Ved siden af sin egen forskning i data management er Christian S. Jensen formand for den schweitziske stats styregruppe for forskning i big data med ansvar for et forskningsbudget på 172 millioner kroner.
Christian Søndergaard Jensen mener, at fremtiden tilhører de samfund, som forstår at drage nytte af de ekstreme mængder af data, som vi alle producerer hver dag.
"Vi er i en unik situation. Over 90 procent af alle de data, som findes, er skabt siden 2011, og vi har aldrig haft bedre beregningskraft og lagringsmuligheder. Vi skal trække værdi for samfundet og virksomheder ud af de datamængder, hvis vi skal være konkurrencedygtige," siger han.
Men selvom Christian Søndergaard Jensen ser store muligheder i big data, mener han også, at der er et behov for at regulere området.
"Folk tænker ikke på, hvor meget information der bliver indsamlet af firmaer om deres internetadfærd. I USA kan man købe en liste over danskere, som er gravide."
Læs også: Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte - her er planen
Og de mange private data bliver hentet ind over alt. Også på hjemmesider, hvor de fleste nok vil tro sig fri for private virksomheders snagen.
"Man ser jo også offentlige hjemmesider indsamle og sælge informationer om brugerne. De siger at de er nødt til det, fordi den software, de bruger, gør det, og fordi anden software er for dyr," uddyber Christian Søndergaard Jensen.
Hvad kan vi gøre?
Christian Søndergaard Jensen mener dog ikke, at situationen er håbløs.
For der er faktisk meget, vi kan gøre for at redde vores privatliv og stadig drage nytte af de store datamængder. Og det er nødvendigt, hvis det ikke skal gå helt galt.
"Det bedste vi kan gøre er, at tage en løbende offentlig dialog om de privatlivsudfordringer, der ligger i at nyttiggøre personhenførbare data. For hvis man har en offentlig dialog, kan en informeret befolkning sige, hvad den vil og ikke vil være med til."
Et godt udgangspunkt for sådan en debat vil ifølge Christian Søndergaard Jensen være, at folk har ejerskab over deres data.
"Grundlæggende synes jeg, at det var fint, hvis vi selv bestemte over de data, der var om os, og kunne se, rette og slette dem. Google går et stykke ad vejen, men det er stadigt besværligt for eksempel at slette sine data. Måske fordi Google har behov for de data."
Vi har brug for data-revisorer
Men når situationen nu engang er den, at store virksomheder har enorme mængder af data om os, må man indføre flere metoder til at holde styr på, hvad firmaerne bruger dine data til, mener Christian Søndergaard Jensen.
"Ligesom man gennemfører en revision af virksomheders finanser, kan man lave revision af virksomheders brug af data. Eksempelvis kan man indføre et system, som logger, hvad virksomhederne gør med personhenfærbare data."
Et af problemerne ved de store datamængder er dog, at det er meget svært at anonymisere folks data, hvis man sammenkører flere forskellige datasæt.
"Det er for eksempel næsten umuligt at levere personrelaterede data, uden at man kan sammenkøre det med anden data og finde ud af hvem, der er hvem. Men man kan lovgive og sige, at det må man ikke. Så hvis man kan gå ind i en log og se, "dem her har misbrugt mine data" får firmaet en bøde," forklarer professor Christian Søndergaard Jensen.
Nissen flytter med
Når det overhovedet er muligt at indsamle de enorme mængder data om vores private færden på nettet, er det simpelthen fordi, vi ikke tager stilling til det, mener Christian Søndergaard Jensen.
"Når du for eksempel skal bruge en app, kræver det ofte, at du giver adgang til en masse følsomme data. For ingen læser betingelserne, og det ved udviklerne godt. Det er virkeligheden."
Og det er problematisk. For så længe dine data ligger der ude et sted, kan de komme tilbage, når det passer dig dårligst.
"Nogle mener jo, at data skal kunne forældes og forsvinde gradvist. For unge mennesker opfører sig jo nogle gange åndssvagt i dag, og herregud, det gjorde vi andre jo også i den alder. Men for den nye generation kommer det måske med til jobsamtalen senere i livet," siger Christian Søndergaard Jensen, inden han uddyber problemet.
"Problemet er blandt andet, at samfundsmoralen ændrer sig med tiden. Det, de unge gør i dag, er måske uacceptabelt om tyve år. Men der er stadig masser af data om, at de gjorde det. Det bliver et problem for den nye generation."
Læs også: Vestager advarer: Vi kommer efter firmaer, der sætter sig for tungt på data