Artikel top billede

Rigspolitiet ansætter ny it-direktør: Her er den nye topchef

Rigspolitiet har ansat en ny it-direktør, der skal stå i spidsen for it-indsatsen.

Lars Ole Dybdal er navnet på den nye it-direktør Rigspolitiet.

Han kommer fra en stilling som it-direktør i Region Midtjylland.

Det meddeler både regionen og Rigspolitiet.

"Lars Ole Dybdal tiltræder som it-direktør for Rigspolitiet den 1. marts 2016," skriver Rigspolitiet.

Lars Ole Dybdal, der er årgang 1973, begyndte ifølge Rigspolitiet, sin karriere i TDC i 1999, hvor han blandt andet var underdirektør for Business Transformation, før han kom til Region Midtjylland.

Lars Ole Dybdal afløser nu John Vestergaard, der har været konstitueret it-direktør for Rigspolitiets it-afdeling siden juni 2015.

Kritik af Rigspolitiet it-indsats

Det bliver ikke verdens nemmeste CIO-stilling, Lars Ole Dybdal nu overtager. 

Rigspolitiet har flere gange i de senere år fået kritik for indsatsen på it-området.

Datatilsynet var eksempelvis i forbindelse med den store afgørelse om CSC-hackersagen ude med hård kritik af Rigspolitiet, og Rigsrevisionen har også uddelt tørre tæsk til Rigspolitiets for ringe it-sikkerhed. Læs mere om det her.

Der har også tidligere været en del kritik af, at dansk politi generelt er plaget af ekstremt dårlige, ustabile og langsommelige it-systemer. Læs mere om det her.

På det seneste har der været fokus på, at Rigspolitiet i 19 år har set stort på loven og fornyet millionkontrakter med CSC udenom de lovpligtige udbud. Det kan du læse om her.

"De får en dygtig leder"

Lars Ole Dybdal har kun nået at være it-direktør i Region Midtjylland i knap knap to år.

Alligevel får han pæne ord med på vejen mod den nye topstilling: 

"Man kan vælge at være ærgerlig over, at Lars Ole Dybdal forlader Region Midtjylland. Men jeg vil nu meget hellere ønske Rigspolitiet tillykke med, at de får sig en rigtig dygtig leder, som vi forinden nåede at have stor glæde af," udtaler koncerndirektør Ole Thomsen fra Region Midtjylland.

Regionen fremhæver blandt andet stabil drift af vitale patientinformationssystemer, en ny serviceportal for alle regionens ansatte, struktureret udnyttelse af business intelligence og en ny fælles regional it-platform, som de mål, Region Midtjyllands IT har nået, mens Lars Ole Dybdal har været it-direktør.

"Kontorchef Nikolaj Kolte er per 1. marts 2016 konstitueret it-direktør. Stillingen som it-direktør bliver slået op inden længe," lyder det videre fra Region Midtjylland.

Læs også:

Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet

Rigspolitiet erkender brøler: Her fejlede politiet ved det store CSC-hack

Hård kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere