Artikel top billede

Dyb krise: Yahoo sætter sig selv til salg og fyrer hver sjette medarbejder

Yahoo sætter sig selv til salg efter kæmpe nedskrivning. Selskabet fyrer samtidig hver sjette ansat. Medarbejderstaben er nu 40 procent mindre end for blot tre år siden.

Den amerikanske web-kæmpe er i krise. Selskabet fyrer hver sjette medarbejder efter endnu et katastrofalt regnskab.

Yahoo har i forbindelse med selskabets regnskab for fjerde kvartal nedskrevet voldsomt - blandt andet på grund af opkøbet af blog-netværket Tumblr i 2013 samt generelt værditab på selskabets løsninger.

Du kan læse mere om opkøbet af Tumblr her: Yahoo køber blog-gigant for 6,4 milliarder kroner.

Samtidig meddeler bestyrelsen, at selskabet vil lukke en del af web-services samt 'undersøge strategiske alternativer' angående selskabets web-forretning.

Det betyder med andre ord, at Yahoo er i gang med at undersøge mulighederne for et salg af selskabets web-forretning - det vil sige alt det klassiske Yahoo: Websider, mail-forretning og så videre.

Det kan meget vel åbne for en budkrig blandt de allerstørste web-selskaber, i det Yahoos web-tjenester bliver besøgt af omkring en milliard brugere hver måned.

Det gør aktiverne interessante for de store webselskaber.

Tidligere har en række store web-firmaer da også udtrykt interesse for at købe dele af Yahoo-forretningen. De tæller blandt andre News Corp, flere kapitalfonde og telekæmpen Verizon.

Yahoo har endnu ikke igangsat en formel salgsproces, men Wall Street Journal vurderer, at det meget vel kan være på trapperne.

Ifølge avisen er det vanskeligt at prisfastsætte Yahoo-forretningen nøjagtigt, i det en væsentligt del af selskabets markedsværdi - anslået til 185 milliarder kroner - skyldes Yahoos værdifulde ejerandel af den kinesiske kæmpe Alibaba samt Yahoo Japan.

Analytikere vurderer imidlertid, at Yahoos kerne-forretning minus Alibaba og Yahoo Japan er omkring 23 milliarder kroner værd.

Yahoo har med topchef Marissa Mayer i spidsen været i gang med en turnaround i flere år - dog uden den store succes, i det selskabets omsætning er faldet støt, mens omkostningerner er steget.

Yahoos omsætning for fjerde kvartal var således 15 procent lavere end i det tilsvarende kvartal i fjor. Og den laveste siden Marissa Mayer overtog ledelsen af selskabet.

Marissa Mayer har eller købt massivt op for at styrke Yahoo-forretningen, ligesom hun har omstruktureret og fyret store dele af virksomhedens medarbejderstab.

Selskabet har desuden været plaget af masseafgang blandt topcheferne, ligesom investorerne har øget presset på selskabet for at få sat gang i væksten igen.

Efter den kommende fyringsrunde - hvor selskabets mandskab altså skal reduceres med 15 procent - vil Yahoo beskæftige 9.000 medarbejdere. Det er 40 procent mindre end i 2012.

Uanset om det lykkes at sælge Yahoo eller ej, er det planen, at selskabets omkostninger er blevet barberet med 2,7 milliarder kroner ved udgangen af 2016.

Læs også:

Yahoo-bestyrelse holder krisemøder: Overvejer at sælge hele internet-forretningen

Yahoo til brugere: Sluk adblocker eller vi blokerer for adgangen til din mail

Yahoo fortsætter vildt opkøbs-ræs - her er det seneste firma i indkøbskurven

Kinesisk web-gigant på vej med største it-børsnotering nogensinde

Yahoo-topchef svinger pisken: I SKAL møde på arbejde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere