Artikel top billede

Google-selskab vipper Apple af pinden som verdens mest værdifulde virksomhed

Der er tronskifte i toppen af verdens mest værdifulde virksomheder, hvor Apple er blevet vippet af pinden af et nyt it-selskab med en række særdeles velkendte produkter på hylderne.

Så er der tronskifte i toppen af it-giganternes hierarki, hvor Apple ikke længere er det mest værdifulde selskab i verden.

Den position indtages nu af det nystiftede selskab Alphabet, der blev stiftet i oktober 2015.

Alphabet har blandt andet Googles velsmurte reklamemaskine, den populære videoplatform Youtube og den stærkt udbredte Android-platform til at skovle sin milliarder ind med.

Læs også: Oracle afslører: Så vild en forretning er Android for Google - milliarderne vælter ind

Ved aflæggelse af sit regnskab for fjerde kvartal lød Alphabets indtjening på 36,6 milliarder kroner.

Det er en forøgelse på selskabets - tidligere kendt som Google - indtjening på 35 milliarder kroner på samme tidspunkt sidste år.

Regnskabet sendte Alphabet-aktien på himmelflugt med en stigning på ni procent, hvilket betød, at Alphabets markedsværdi ramte 4.239 milliarder kroner mod Apples markedsværdi på 3.992 milliarder kroner.

Det skriver blandt andre BBC.

Positionen kan forsvares

Om Google - det vil sige Alphabet - kan fastholde sin position i den absolutte top, mener flere analytikere er plausibelt.

Læs også: Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab 'Alphabet'

For selskabets nuværende position som det mest værdifulde selskab i verden kommer på et tidspunkt, hvor Alphabet har kastet sig over et væld af lovende teknologier som eksempelvis selvkørende biler.

Samtidig bliver Apple klandret for at mangle innovationsevne, og senest har Apple varslet, at salget af selskabets fedeste indtægtskilder - iPhone-telefonen - vil falde i næste kvartal. Sker det, vil det være første gang, siden telefonen blev lanceret af Apple-stifter Steve Jobs i 2007.

Det skulle dog være ganske vist, at også Apple i lighed med Google og mange andre teknologivirksomheder arbejder på en smart bil, der er klar inden for en lille håndfuld år.

Det kan du læse mere om her: Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Læs også:
Mød Alphabets seks milliard-forretninger - Google er kun den ene

Apple skovler penge ind på iPhone - men salg af iPad falder faretruende




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis