Artikel top billede

Apple mister chef for vigtigt bil-projekt - bilprojekt løbet ind i problemer

Han stod i spidsen for Apple hemmelige bilprojekt, men nu har han sagt sit job op.

De seneste to år har Apple-chefen Steve Zadesky angiveligt stået i spidsen for Apples store bilprojekt. Men nu har han sagt sit job op. 

Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal

Ifølge avisen forlader Steve Zadesky sit chef-job i Apple af personlige årsager.

Opsigelsen er ifølge Wall Street Journals kilder ikke relateret til hans resultater. 

I spidsen for stort projekt

Zadesky har arbejdet i Apple gennem 16 år, og gennem de seneste år har han altså ledet Apples ambitiøse planer om at udvikle en el-bil, der menes at have kodenavnet Project Titan.

Apple er i færd med at tredoble staben på projektet fra 600 personer til 1800 personer.

Det kan du læse mere om her: Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Udviklingen af bilen foregår angiveligt på en hemmelig adresse i Silicon Valley, og dele af medarbejderstaben er headhuntet fra elbil-virksomheden Tesla Motors samt fra dele af den etablerede bilindustri. 

Dårligt nyt for Apple

Wall Street Journal vurderer, at Apples planer om at træde ind i bilindustrien lider et tilbageslag med Zadeskys afsked. 

Det skyldes ikke mindst, at Apple mister en mand med mange års erfaring hos Apple, hvor han har været med til at udvikle banebrydende produkter som iPod, iPhone og iPad samt at han har en fortid hos bilfabrikanten Ford.

Hos Apple abejdede Zadesky blandt andet sammen med Tony Fadell, der er grundlægger og CEO for virksomheden Nest som i dag er ejet af Google.

Du kan læse om Googles opkøb af Nest her: Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Fadell er ofte blevet udtråbt som "iPodens far", og på Twitter skriver han, at det er et stort tab for Apple, at Zadesky nu stopper i virksomheden: 

Ikke den eneste afgang
Zadesky er ikke den eneste højtprofilerede medarbejder med erfaring fra bil-branchen, der har forladt Apple.

Tidligere på året lykkedes det for Volkswagen at headhunte Johann Jungwirth, der var ansat som udviklingschef hos Apple og tidligere har været chef for Mercedes-Benz udviklingsafdeling i Silicon Valley.

Apples bilprojekt er ifølge Wall Street Journal løbet ind i "visse problemer", og flere af ingeniørerne på projektet vurderer ifølge avisens kilder, at Apples ledelse har været for ambitiøse i de deadlines, der er blevet udstukket for projektet.

Flere medier har eksempelvis rapporteret, at bilen ifølge Apples målsætninger skal være klar i 2019.

Ifølge Wall Street Journals kilder betyder det dog formentligt ikke, at bilen ville være klar til salg i 2019, men blot at alle de væsentlige funktioner skal være færdigudviklet på dette tidspunkt.

Derfor vil der muligvis gå yderligere et par år, før de første forbrugere kan sætte sig bag rattet i en Apple-bil.

Omvæltning af bilen som konceptet

Apples ambitiøse deadlines skyldes formentligt, at det forventes at bilmarkedet står overfor en større omvæltning, hvor selvkørende el-biler i løbet af en årrække vil afløse de traditionelle biler med forbrændningsmotor.

Samtidig forsøger virksomheder med rødder i dele-økonomien som eksempelvis Uber at ruske op i hele ejerskabsmodellen, som vi kender i dag.

Hvis det står til Uber vil privat ejerskab af biler for mange mennesker i fremtiden blive afløst af on-demand-adgang.

Læs også:
Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia
 

Amerikanske medier: Apples hemmelige bilprojekt får grønt lys af Tim Cook

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere