Artikel top billede

Netflix' store dilemma: Vil både lukke VPN-forbindelser og give dig alverdens tv-indhold

Netflix vil i de kommende uger lukke for danskernes adgang til den amerikanske udgave af streamingtjenesten. Det er dog ikke en beslutning, som Netflix selv er den store tilhænger af.

Netflix har for nyligt annonceret, at der i den kommende tid vil blive lukket for udenlandske versioner af Netflix-udbuddet fra eksempelvis den amerikanske udgave af streamingtjenesten.

Den amerikanske udgave af Netflix bugner ellers af film og tv-serier, som danske Netflix-kunder må se langt efter.

Indtil nu har det været muligt for en dansker at se den amerikanske udgave af Netflix igennem proxy servere, hvor det ligner, at man rent fysisk sidder i USA.

Men den dør lukker altså inden længe.

"Det betyder, at i de kommende uger vil dem, der bruger proxyer og 'unblockere' kun vil have mulighed for at få adgangen til servicen i det land, hvor de befinder sig. Vi er sikre på, at denne ændring ikke vil få nogen betydning for de kunder, som ikke benytter proxyer," skriver Netflix i et blogindlæg.

Her er det vicepræsident for indholdsleveringsarkitekturen hos Netflix, David Fullagar, der står som afsender.

Erkender det bliver svært

Ifølge det canadiske online medie The Globe and Mail har chefen for Netflix' produktudbud, Neil Hunt, udtalt på CES-messen, at Netflix vil benytte standardteknologier til at lukke for proxyserverne med.

Og herefter bliver det lettere tåget, hvordan lukningen af brugen af proxy-servere, VPN-tuneller og andre kreative løsninger rent faktisk fungerer i praksis.

"Eftersom målet for disse proxy-folk er at gemme deres geografiske placering, er det ikke indlysende, hvordan det kommer til at virke. Det er jo altid et katten-efter-musen-spil," har Neil Hunt forklaret ifølge The Globe and Mail.

"Vi fortsætter med at stole på blacklister med VPN-udgangssteder vedligeholdt af professionelle selskaber. Når VPN-udbyderne er kommet med på blacklisten, er det dog trivielt for dem at flytte til nye IP-adresser og unddrage sig," fortsætter han erkendelsen af, at Netflix står over for noget af en teknisk udfordring.

Ét Netflix til hele verden

Licensudfordringer med kun at tilbyde danske Netflix-kunder et begrænset sortiment af, hvad amerikanerne kan zappe rundt i, er også en realitet, som Netflix selv ikke er meget for at sluge.

Udfordringerne stammer fra produktions- og distributionsselskaber bag diverse film og tv-serier, som traditionen tro gerne vil lancere deres underholdningsprodukter på bestemte måder i forskellige lande for at få mest ud af deres investeringer.

Ifølge Netflix' blogindlæg står denne tilgang for distributionen af film og tv-serier dog foran sin undergang.

"Vi gør fremskridt med at tilbyde de samme produkter over hele verden, men der er stadig lang vej hjem, før vi kan tilbyde alle de samme film og tv-serier alle steder. Over tid forventer vi dog at kunne gøre det," lyder det i blogindlægget fra Netflix."

Læs også:

Nye regler på vej: Din konto til Netflix og HBO skal fungere i alle EU-lande

Netflix vil omkode alle film for at spare båndbredde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere