Stort set business as usual.
Sådan betegner de danske bankers brancheorganisation, Finansrådet, de kommende to års udfordringer med at få implementeret de noget strammere EU-regler for virksomhedernes omgang med persondata.
For selvom der forude ganske givet ligger et stort procesarbejde med at få bankernes interne procedurer til at svinge i takt med EU-lovgivningen, er Finansrådets juridiske direktør Kenneth Joensen meget fortrøstningsfuld omkring bankernes implementering af persondataforordningen.
"Vi har fulgt lovgivningsarbejdet tæt i de seneste år, så der er ikke de store overraskelser for os eller bankerne. De nye sanktionsmuligheder med bøder har fået mange til at spærre øjnene op, men den finansielle sektor er gennemreguleret og har god erfaring i persondatahåndtering," siger Kenneth Joensen til Computerworld.
De sanktionsmuligheder, som han nævner, er først og fremmest myndighedernes kommende bødevåben, hvor en virksomhed kan risikere bøder på op mod fire procent af sin globale omsætning.
Det vil sige, at eksempelvis Danske Bank med en årlig omsætning på godt 40 milliarder kroner i tilfælde af den højeste bødestraf kan risikere at måtte betale op mod 1,5 milliarder kroner.
Dernæst er der også virksomhedernes - i dette tilfælde bankernes - meldepligt om tab af persondata til alle berørte inden for 72 timer.
Skal have styr på dokumentationen
Finansrådets juridiske direktør forklarer, at en af de konkrete kommende udfordringer for bankerne bliver at få styr på EU's dokumentationskrav om, hvordan bankkundernes data bliver benyttede.
For i EU-persondatatforordningen følger et dokumentationskrav sideløbende med forordningens samtykkekrav, hvor borgere og kunder skal godkende den måde, som data om dem selv bliver brugt på.
"Dokumentationskravene om hvor data kommer fra, og hvordan bankerne bruge kundedata er naturligvis en udfordring, som er anderledes end i dag. Det kommer bankerne ikke uden om at skulle indbygge i deres processer," siger Kenneth Joensen til Computerworld.
Læs også: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU
Samtidig fremhæver han, at som ekstremt datatunge virksomheder, forventer bankerne hverken positiv eller negativ særbehandling, når persondatalovgivningen træder i kraft om to år.
"Forbrugerne kan i endnu højere grad være sikre på den gode databehandling, som de også får i dag. Datatilsynet kigger jo jævnligt bankerne i kortene, og der har ikke været nogen sager af betydning," forklarer Kenneth Joensen.
Han ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at spekulere i, hvordan bankerne skal klare samtykkekravet i en tid med big data.
For i netop big data-processeringen kan kundedata lige pludselig optræde i helt nye sammenhænge, som reelt kræver samtlige kunders samtykke.
Nysgerrige banker
Kenneth Joensen fortæller derimod gerne om, at Finansrådet har oplevet en stigende interesse for EU-persondataforordningen i takt med, at den endelige lovtekst har nærmet sig.
"Vi har en masse konstruktivt nysgerrige medlemmer, der ligesom Finansrådet har fulgt lovgivningen i de senere år. Finansrådet bistår løbende med at udrede tvivlsspørgsmål, og i næste uge afholder vores juridiske arbejdsgruppe et møde, hvor der bliver orientere om forordningen," siger han.
Dermed er Finansrådet i samme oplysningsbåd som store erhvervsorganisationer som eksempelvis Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), IT-Branchen (ITB) og Dansk Industri (DI).
Disse organisationer og flere til vil alle i den kommende tid orientere deres medlemmer om EU-persondataforordningens krav, muligheder, trusler og faldgruber.
"Jeg kan ikke sige, at bankerne i dag er klar til at håndtere hele persondataforordningen, som gælder fra 2018, men bankerne er klar til at være klar med et godt overblik, og vi skal nok nå det," bedyrer Kenneth Joensen.
Læs også:
Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU
Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar