Google og Lenovo vil sammen udvikle en helt ny type smartphone, som ifølge selskaberne vil forandre hele den måde, som vi betragter den fysiske verden omkring os.
Telefonen skal udvikles under Googles Project Tango, lyder det fra Lenovo og Google på verdens største teknologi-messe, CES, der i disse dage løber af stablen i Las Vegas.
Project Tango er Googles afdeling for innovative bærbare enheder. Google har allerede lanceret en billig tablet og en billig 3D-smartphone under projektet.
Den kan du læse mere om her: Googles nye telefon: Opmåler dine omgivelser i 3D
Den bliver proppet med sensorer, som hele tiden skal aflæse bevægelser, gestikulationer, omgivelser og objekter både omkring den og i virtuelle verdener.
Google og Lenovo har endnu ikke navngivet den kommende telefon, men har allerede besluttet, at den vil blive udstyret med en skærm på 6,5" og at den skal koste under 500 dollar - 3.500 kroner.
Scanner alt omkring sig
Ifølge Google og Lenovo vil den nye telefon eksempelvis automatisk kunne genkende det sted, som den befinder sig og identificere dem som for eksempel soveværelse, kontor, stue, have, bil og så videre.
Sensorerne vil kunne tracke alle bevægelser og gestikulationer omkring den, og den vil kunne ændre informationerne på skærmen i takt med, at man bevæger sig sidelæns, op og ned eller frem og tilbage.
Microsoft er allerede langt med sin bevægelsessensor Kinect, som selskabet i første omgang udviklede til spil, men som skal anvendes i et stigende teknologier og funktioner.
Det er Googles ide, at den kommende telefons sensorer eksempelvis skal kunne guide brugeren frem til genstande i hjemmet, der er blevet væk.
Den vil eksempelvis kunne scanne en stue, så brugeren på skærmen vil kunne se, hvor hans nøgler eller ur (som jo altid bliver væk) befinder sig i stuen.
Ligeledes vil telefonen kunne anvendes til augmented reality, hvor den kan mikse virtuelle verdener med de konkrete, fysiske omgivelser hele vejen rundt om sig, hvilket kan anvendes i spil, til træning eller andet, forestiller selskaberne sig.
Måle-apparaterne vil også gøre smartphonen til et effektiv måle-værktøj, så man fra sin plads i sofaen vil kunne opmåle værelses-størrelse, den nøjagtige størrelse på møbler og så videre.
Google har allerede frigivet udviklings-værktøjer til Project Tango, så man som udvikler kan gå i gang med at udvikle applikationer til telefonen.
For at sætte fut i arbejdet lover Google, at selskabet vil finansiere udviklingen af de bedste apps.
Den kan du læse mere om her.