Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Apple drosler ned for iPhone-produktionen - usolgte telefoner hober sig op på lagrene

Apples lagre er ganske usædvanligt proppet med usolgte iPhones. Nu skruer selskabet ned for produktionen af iPhones, hvilket rammer de kinesiske samlefabrikker, der normalt kører for fuld damp.

Apple er i færd med at skrue voldsomt ned for selskabets produktion af iPhone.

Selskabet drosler således massivt ned for bestillingerne hos de kinesiske samlefabrikker, der står for den fysiske produktion af selskabets telefoner.

De kinesiske samlefabrikker har således i de seneste par måneder stået med ledig kapacitet på samlebåndene i en tid på året, hvor de normalt kører for fuld kraft for at kunne nå at levere de bestilte enheder.

Skruer ned med 30 procent

Ifølge oplysningerne planlægger Apple at reducere produktionen af iPhone 6s og iPhone 6 Plus med 30 procent i årets første kvartal i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Det sker, selv om Apple i første omgang havde stillet leverandørerne i udsigt, at de skulle samle telefoner for fuld kapacitet i årets første kvartal.

De manglende bestillinger har blandt andet ført til, at Apples hoved-leverandører, den kinesiske kæmpefabrik Foxconn, har sendt medarbejdere hjem på tvungen ferie i december - en tid, hvor fabrikkerne ellers normalt kører for fuld damp.

Ifølge den japanske avis Nikkei Business Daily sigter Apple efter, at produktionen skal skrues op igen om et par måneder.

Hober sig op på lagrene

Ifølge japanske Nokkei Business Daily skyldes neddroslingen i antallet af bestilte enheder hos de kinesiske underleverandører nemlig, at der for tiden er alt for mange usolgte iPhone 6s og 6s Plus i markedet.

De usolgte iPhone 6'ere hober sig i op i store mængder på både Apples egne lagre og hos forhandlere i både Kina, USA, Europa og Japan, hvor forhandlerne har svært ved at komme af med dem i de forventede mængder.

Det skyldes, at efterspørgslen i markedet for tiden især er rettet mod smartphones, der er knapt så dyre som de store iPhones, der ligger i den dyreste ende.

Dette gælder især i spirende markeder, hvor smartphone-producenterne generelt venter stor vækst inden for antallet af solgte telefoner.

Den amerikanske brancheanalytiker Patrick Moorhead fra Moor Insights & Strategy siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at det ikke ser ud til, at der er tale om en krise, men blot midlertidig bølgegang i selskabets produktions-faser.

Apple solgte ifølge IDC 48 millioner iPhones i tredje kvartal af 2015.

Læs også:

Apples iPad-dilemma: Denne beslutning kan komme til at koste selskabet dyrt

Næste teknologi-spring er her (næsten): Står iOS og Android til at blive kørt bag af dansen?

Apple på vej med iPhones med super-effektive OLED-skærme

Apple vil gerne i lag med erhvervslivet - men det skal (som sædvanlig) være på Apples egen måde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere