Artikel top billede

Ny ransomware i omløb: Ransom32 bruger JavaScript til at kidnappe ofrenes data

JavaScript-baseret ransomware sendt ud via emails i juleferien. Se her, hvorfor Ransom32 er noget helt særligt.

En ny type JavaScript-baseret software til at afvikle ransomware-angreb er dukket op til cyber-havets overflade.

Sikkerhedsfirmaet Emsisoft skriver i et blogindlæg om ransomwaren Ransom32, der grundlæggende er at betegne som ransomware-as-a-service.

Selve signup-processen foregår via Tor-netværket, og pengene, de kriminelle håber at skaffe med deres ransomware, kan så sættes ind på en bitcoin-konto (her skal Ransom32-skaberne have et fee på 25 procent.)

Det mest interessante ved Ransom32 er dog, at malwaren er Javascipt-baseret, hvilket ikke menes at være set før, når det kommer til ransomware.  

Sådan rammer Ransom32

Ransom32 modtages som en WinRAR-pakke, der ser ud til at være Chrome-browseren, men i stedet er en NW.js-applikation med malwaren.

NW.js bruges til at skrive blandt andet JavaScript-apps.

Sikkerhedseksperten Fabian Wosar fra Emsisoft forklarer, at NW.js giver de kriminelle mulighed for langt mere kontrol og interaktion med selve operativsystemet, end hvis der kun var tala om JavaScript i browseren, og at NW.js gør det muligt at genbruge den samme JavaScript-kode på både Windows, Linux og MacOS X.

I første omgang ser det ud til, at Ransom32 kun retter sig mod Windows-platformen, men fordi JavaScript fungerer på tværs af platforme, vil ransomwaren også nemt kunne målrettes de andre platforme.

Softpedia har uddybende information om Ransom32, og her fortæller Fabian Wosar, at Ransom32 distribueres via email som en selvudpakkende WinRAR-fil.

Ransom32 vil kunne kryptere data på ofrenes maskiner, så de kriminelle efterfølgende kan kræve løsesum. 

Han undrer sig dog lidt over, at de it-kriminelle valgt at lancere angrebet i løbet af juleferien, hvor mange af de potentielle ofre formentlig slet ikke tjekkede indbakken.

Af samme grund tror han heller ikke, at vi har set den reelle effekt af angrebet med Ransom32 endnu.

Læs også:

Endnu en dansk kommune ramt af ransomware: Sådan løste vi problemet

Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere