Artikel top billede

Edlunds administrerende direktør, Thomas Jøhnk, på sit kontor.

Software-leverandøren Edlund solgt til KMD - hundredevis af medarbejdere følger med i købet

KMD køber softwareleverandøren Edlund, der sidder på godt halvdelen af det danske marked for livsforsikring og pension.

KMD udvider butikken og bevæger sig ind på softwaremarkedet for forsikringsbranchen med opkøb af softwareleverandøren Edlund, der har godt 200 medarbejdere.

Med Edlund under sine vinger kommer KMD til at administrere broderparten af det danske livsforsikrings- og pensionsmarked.

Edlunds software administrerer nemlig allerede over 60 procent af markedet.

Edlund har de seneste år øget både omsætning og egenkapital betydeligt.

Selskabet fik således for kort tid siden en andenplads i Computerworlds kåringer af årets it-kometer 2015 med en vækst i primær drift på ikke mindre en 1.363 procent fra 2013 til 2014.

Det kan du læse mere om her: Danske Edlund har vækst på 1.363 procent: "It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os"

KMD har gennem det seneste år opkøbt flere selskaber - blandt andet sikkerhedsfirmaet Neupart og norske Banqsoft, der ligger i samme boldgade som Edlund.

"KMD har høje ambitioner inden for softwareudvikling til finans-, forsikring- og pensionsområdet. Det er områder, der passer godt til KMD's styrker i it-understøttelse af regulerede forretningsområder med videnstunge medarbejdere, der forstår behovet for stabil drift og højt sikkerhedsniveau," lyder det i en udtalelse fra KMD's topchef, Eva Berneke.

KMD peger på, at selskabet mener, at opkøbet har 'betydeligt markedspotentiale' med kombinationen af Edlunds 'dybe kompetencer' og KMD's muskler inden for softwareudvikling og håndtering af transaktioner i milliardklassen.

Parterne vil ikke oplyse, hvor meget KMD betaler for Edlund, der i fjor omsatte for 271 millioner kroner.

KMD har i det seneste års tid været i gang med en stor ombygning af selskabet mod et mere kundeorienteret fokus samt tre erklærede vækstmotorer.

Du kan læse mere om KMD's store ombygning her: KMD har fuld skub i stor ombygning: Omsætning står i stampe - men indtjening vokser markant

Edlund fortsætter i praksis som hidtil efter opkøbet, der ventes endeligt gennemført i løbet af de kommende par måneder, hvorefter selskabet bliver et selvstændigt dattersselskab under KMD.

Selskabet bliver således boende i Valby i København.

Læs også: Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer på vej




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere