Artikel top billede

Sony overvejer drastiske skridt hvis ikke 2016 bliver et succesår for mobilsalget

Sonys mobildivision har ikke givet overskud i flere år. Det får Sonys CEO til at lufte tanken om at lukke for produktionen, hvis ikke divisionen får sorte tal i 2016.

Sony er presset hårdt på markedet for smartphones. Sonys PlayStation-afdelingen og produktionsselskaber inden for musik skaber store overskud, men trækkes ned af Sonys manglende salg af smartphones.

Nu lufter selskabets ledelse tanken om at trække stikket, hvis ikke 2016 bliver et godt smartphone-år for Sony.

"Vi vil blive i branchen så længe, at vi holder kursen mod, at forretningen (mobildivisionen red.) går i nul fra næste år. Ellers har vi ikke elimineret mulighederne for alternative løsninger," fortalte Kazuo Hirai, Sonys CEO tilbage i oktober under et investormøde til Reuters.

Kan nå at gå i nul

Kazuo Hirai tiltrådte som CEO i 2012, og selskabet har siden været i gang med et stort oprydnings- og omstruktureringsarbejde i gang.

Sony har kæmpet med underskud på mobilmarkedet de seneste par år, og gik ud af 2014 med et underskud på mobildivisionen på 9,5 milliarder kroner, men dog med en stærk fremdrift i sidste kvartal.

På hjemmemarkedet i Japan sidder Sony på 17 procent af markedet, men på vigtige, store markeder som i USA må Sony nøjes med én procent.

Ligeledes har selskabet store problemer i Kina, hvor giganter som Huawei og Xiaomi kæmper om markedet med Samsung og Apple.

Dog kan Sony nå det endnu, og firmaet forventer også, at det nok skal ske. Der sker i øjeblikket en strømlining af Sonys produktion af smartphones sammen med en større fyring af medarbejdere for at skære i udgifterne.

"Jeg har en følelse af, at en turnaround i vores business for forbrugerelektronik har vist fremskridt. Resultaterne for tre års restrukturering begynder at bære brugt, men vi mangler stadig at restrukturere vores smartphone-forretning," tilføjede Kazuo Hirai til samme investormøde.

Sony er ikke det eneste firma, som i øjeblikket kæmper med at beholde markedsandele på mobilmarkedet. HTC er hårdt presset af manglende salg af sin HTC One-serie, og også Samsung mærker et vigende salg af sine Galaxy-telefoner.

Samtidig sker der en opblomstring af nye producenter, som du kan læse mere om her:
Magtskifte på smartphonemarkedet: Helt nye brands buldrer frem

Læs også: Chok-melding i Lund: Sony Mobile fyrer 1.000 medarbejdere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere