Artikel top billede

Juniper opdager fremmed spionkode plantet i en hel stribe af selskabets produkter

Netværks-udstyrs-producent Juniper har ved en gennemgang opdaget fremmed spion-kode plantet i en lang række af selskabets firewall-produkter.

Stor-producenten af netværks-udstyr Juniper har fundet spion-kode i en række forskellige modeller af selskabets firewall-enheder.

Alle de ramte firewall-enheder kører ifølge selskabet på styresystemet ScreenOS, som er en af flere styresystemer, som Juniper anvender.

Ifølge en advisory har Juniper fundet spion-koden i version 6.20r15, 6.20r16, 6.20r17, 6.20r18 samt 6.30r12, 6.30r13, 6.30r14, 6.30r15, 6.30r16, 6.30r17, 6.30r18, 6.30r19 og 6.30r20 af ScreenOS.

Der er tale om flere ældre styresystemer, som har været i drift i årevis. Eksempelvis blev ScreenOS 6.2.0r15 frigivet i september 2012.

Selskabet opdagede ved et tilfælde den plantede og uautoriserede kode i styresystemet under en intern gennemgang fornylig.

Den plantede fremmede kode i styresystemet gør det muligt for fremmede at få adgang til firewall-enheden via blandt andet den krypterede SSH-protokol.

Desuden gør den det muligt for hackere at monitorere VPN-trafikken så nøje, at det kan lade sig gøre at dekryptere den.

Adgang til virksomheders netværk

Opdagelsen af den plantede, fremmede kode er ganske alvorlig.

Omfanget af inficerede enheder tyder på, at hackere via sårbarhederne har skaffet sig adgang til fortrolige data bag om virksomhedernes firewalls i flere år.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau giver komprommiteringen af så fremtrædende en leverandør som Juniper mindelser om de spion-koder, som det amerikanske efterretnings-agentur NSA ifølge Edward Snowdens afsløringer med held fik plantet på en lang række enheder.

Det er tidligere kommet frem, at Junipers NetScreen-produkter sammen med produkter fra netværks-kæmper som Cisco og Huawei var blandt de produkter, som NSA fik infiltreret.

Juniper ved ikke, hvor spion-koden stammer fra.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis