Artikel top billede

Advarsel fra it-chefen: I må ikke opdatere til Apples El Capitan

Syddansk Universitet har i flere omgange frarådet de studerende mod at opdatere deres Mac-computere til Apples nyeste styresystem. Opdateringen kunne kollidere med eksaminerne til januar, var beskeden.

I slutningen af september udsendte Apple sin store styresystemsopdatering El Capitan til Mac-folket, hvilket Computerworld har skrevet om her.

Apple-opgraderingen til Mac OS X med en række nye funktioner fik dog alarmlamperne til at blinke hos it-afdelingen på Syddansk Universitet (SDU).

Allerede 25. september udsendte universitets it-afdeling derfor en advarsel til sine medarbejdere og flere tusinde studerende, hvoraf flere bruger Mac-computere.

I advarslen udsendt på universitets tekniske Facebook-side og på universitetets interne læringssystem, at der er problemer med El Capitan og universitets trådløse netværk.

"Vi har forinden haft systemet til gennemsyn, og vi kan med vores faglige viden konstatere, at det nye styresystem ikke vil virke med på to af vores lokationer. Det kan påvirke eksamenerne til januar, og derfor fraråder vi opgraderingen," forklarer SDU's it-chef Kurt Gammelgaard Nielsen til Computerworld.

Han fortæller, at universitet derpå kontakter Apple for at få hjælp med at løse El Capitan-problemet. 

Problemer med netværksdrivere

Dagen efter Apples lancering af El Capitan i slutningen af september udsender it-afdelingen igen en advarsel, fordi Apple ikke har været i stand til at løse problemet. 

"IT-service fraråder på det kraftigste at opdatere til Apples nye Mac OS X 10.11 "El Capitan", da det kan give alvorlige problemer med vores trådløse netværk og pt. har vi IKKE noget fix tilgængelig. Når vi har en løsning klar, vil der komme yderligere information," lyder det.

Til Computerworld forklarer it-chef Kurt Gammelgaard Nielsen:

"Vores studerende kommer med al slags it-udstyr, og vi plejer at kunne fikse netværksproblemer via et hotfix med et USB-stik, men det kunne vi ikke denne gang. Måske taber de studerende så nogle funktioner ved ikke at opdatere, men til gengæld vil deres udstyr virke under undeervisning og eksamen."

Læs også: Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter: Er du enig?

Kurt Gammelgaard Nielsen peger på, at når de berørte accesspunkter ikke understøttes af netværksdriverne i El Capitan, drejer det sig om et generelt problem for alle organisationer med en bring-your-own-device-kultur. 

"Vores bedste bud var derfor, at vi konkret skulle skifte accesspunkterne ud på blandt andet de to store lokationer på J. B. Winsløws Vej og Campusvej," fortæller han.

Nu virker det igen

Computerworld erfarer, at universitet har skiftet accesspunkterne fra Trapeze ud med Cisco-hardware, men det ønsker Kurt Gammelgaard Nielsen ikke at kommentere på.

I stedet glæder han sig over, at universitet i denne uge kunne sende en ny meddelelse ud til de ansatte og studerende.

"IT-Service garanterer at alle enheder kan komme på det trådløse netværk til eksamen i januar. Det gælder både på Campusvej og i Winsløwsparken. Det gælder også Macs med El Capitan," hedder det i meddelelsen, hvor der lige et tilføjet et aber dabei.

"Men: Hvis du som studerende har en velfungerende computer, hvor programmerne til eksamen er testet og virker så vent med at opdatere til efter eksamen."

Til Computerworld forklarer it-chef Kurt Gammelgaard Nielsen desuden, at studerende bør have testet deres it-udstyr inden eksamen, så de kan være sikre på, at alt fungerer, som det skal.

Hvor mange Mac-studerende, der har været påduttet til at undlade at køre Apples styresystemsopdatering på grund af eksamenerne på Syddansk Universitet i januar, har it-chefen ikke konkrete tal på, da Computerworld interviewer ham i telefonen.

"Vi ved, at en gruppe studerende med Macs har været ramt, og derfor har det været vigtigt for os at informere løbende om udviklingen og dermed hjælpe de studerende," runder Kurt Gammelgaard Nielsen af.

Læs også:
Apple klar med spritnyt Mac-styresystem: Nu begynder kampen mellem El Capitan og Windows 10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren